Skip to main content
Spotify for Podcasters
Kvindeliv & Tro

Kvindeliv & Tro

By Bente Skov

Med nysgerrigheden som drivkraft, samtaler jeg med forskellige inspirerende kvinder som hver især har være på en personlig rejse, som har ført dem til hvor de er i dag. Vi taler om deres liv, det de beskæftiger sig med, samt overvejelser og dilemmaer undervejs.
Undervej taler vi også om hvad den kristne tro betyder for dagens gæst og hendes måde at opleve verden på. For kan man overhovedet tale om at have en personlig tro - og hvordan ser det i givet fald ud i praksis?
Available on
Amazon Music Logo
Apple Podcasts Logo
Google Podcasts Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

03 - Kvindeliv & Tro - Arina Mai, fra selvskade til sangkarriere

Kvindeliv & TroFeb 13, 2023

00:00
31:07
06 - Kvindeliv & Tro - Fighter og fysioterapeut - Stine Lee Bruhn Schrøder

06 - Kvindeliv & Tro - Fighter og fysioterapeut - Stine Lee Bruhn Schrøder

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert godt finde ud af!”. Det kunne have været overskriften på Stine Lee Bruhn Schrøders liv indtil videre. For, ved nærmest en tilfældighed, uddannede hun sig til fysioterapeut og åbnede som 24-årig sit eget fitnesscenter – uden nogensinde at have været i sådan et center før. Det var starten på det, der i dag er blevet til den digitale løsning ”Din Sundhedsguide”. Stine fortæller sin ærlige historie, som inkluderer barnløshed efterfulgt af 3 fødsler på 5 år. Alt imens et stress-kollaps og en diskusprolaps venter i kulissen og slår hende midlertidig i gulvet. Hun ved derfor hvordan en krop i ubalance føles og det er hendes drivkraft, når hun i dag hjælper andre med at håndtere deres smerter. Læs mere om Stine og om Din Sundhedsguide:https://www.facebook.com/groups/dinsundhedsguide https://www.facebook.com/DinSundhedsGuide https://dinsundhedsguide.dk/
Mar 28, 202339:36
05 - Kvindeliv & Tro - Laura Kjærgaard - Masser og gospel og masser af mod

05 - Kvindeliv & Tro - Laura Kjærgaard - Masser og gospel og masser af mod

Lyt  og kom med ind i Laura Kjærgaards gospelunivers. Hun er med egne ord kærlighedsfreak, formidler, underviser og sangerinde. Hun er autodidakt gospelkorleder og har sin egen succesfulde one-woman-business. Hun er farverig, sprudlende og hendes begejstring når med garanti helt ud i din højtaler. I dette afsnit fortæller hun om rejsen fra at være det hemmelige medlem i Spice Girls, til at sige nej til en pladekontrakt med Sony efter sin medvirken i X-Faktor og til at leve af sin passion. Undervejs kommer vi forbi begrebet ”Mod” og har en spændende samtale om hvad mod er og hvorfor det ser forskelligt ud hos forskellige kvinder. Laura fortæller også hvad det var der holdt hendes og andres håb oppe under coronanedlukningen, hvor det var svært at holde liv i virksomheden. Lyt med og find ud af hvad det var... https://www.facebook.com/lauragospelDK https://www.instagram.com/lauragospeldk/ https://www.laurashjerterum.dk/
Mar 17, 202330:27
04 - Kvindeliv & Tro - Helle Aaen - Projektleder. Om omsorg for omstændighedsramte

04 - Kvindeliv & Tro - Helle Aaen - Projektleder. Om omsorg for omstændighedsramte

Lyt med når jeg i dette afsnit taler med Helle Aaen som er projektleder af Familienetværket på Frederiksberg – ja, dem der vandt Frederiksberg Kommunes Frivillighedspris i 2022! Brugerne af Familienetværket er på forskellige måder ramt af omstændigheder, som kan gøre livet ekstra udfordrende i en periode. Helle ved hvordan det er at gennemleve livskriser, da hun selv har oplevet 3 stress-sygemeldinger samt at kæmpe med depression og angst. Hun ved også hvordan det er at komme ud på den anden side og få håbet og livslysten tilbage. Hun deler ud af sin passion for at skabe et fællesskab hvor mennesker kan blive set og have værdi – uanset deres situation. Helle hepper på at give livsmod og håb videre til brugerne af familienetværket – store som små. Nåh ja… og så påstår hun, at man ikke skal stjæle andres problemer. Lyt med og find ud af hvorfor. Find et familienetværk her: https://www.blaakors.dk/familienetvaerk
Feb 25, 202333:58
03 - Kvindeliv & Tro - Arina Mai, fra selvskade til sangkarriere

03 - Kvindeliv & Tro - Arina Mai, fra selvskade til sangkarriere

Arina Mai - Husk hendes navn for du kommer til at høre det igen. Hendes EP "Finally Home" er udkommet og det er pop med et budskab af bedste skuffe. Hør hende fortælle om sin personlige og musikalske udvikling, fra hun som barn legede med karaoke-anlægget til hun stod med de første professionelt producerede numre. Arina er autentisk i alt hvad hun gør, og hun lægger ikke fingre imellem, når hun fortæller om sin svære ungdom med selvskade og psykiske udfordringer - og ikke mindst når hun fortæller hvad der blev hendes lys i mørket. Lyt med og find også ud af, hvorfor hun sammenligner sig selv med en brødrister... Du kan få fat i Arina via hendes hjemmeside her og find hende på Facebook her
Feb 13, 202331:07
02 - Kvindeliv & Tro - Samtale med sexolog Gitte Falk Jakobsen

02 - Kvindeliv & Tro - Samtale med sexolog Gitte Falk Jakobsen

Hvad laver en sexolog egentlig og hvad kan man tale med sådan en om? Dette og meget mere svarer Gitte Falk Jakobsen på i dette afsnit af Kvindeliv & Tro. Jeg skal lige starte med at beklage den lidt forringede lyd i dette afsnit. Ud over at Gitte er fascineret  over at være gået i overgangsalderen, så brænder hun for sexualundervisning, især for børn i grundskolen og unge på gymnasiet. Hun mener nemlig at det er vigtigt, at kunne tale om sex på en sober måde og hjælpe de unge til at få et sundt billede af den seksuelle del af livet, så de lærer om grænser, tryghed og respekt. Derudover taler hun også med mange kvinders som giver udtryk for et behov om at tale om lyst og mangel på samme. I dette afsnit kan du høre nogle af Gittes råd til dette emne. Du kommer også til at høre om hvordan hun blev inspireret til at læse til sexolog og hvad hun ser som sexologens vigtigste opgaver. Kunne du tænke dig at booke Gitte til et oplæg , undervisning eller andet, så kan du få fat i hende her: https://www.gittefalk.com/ eller her: https://www.facebook.com/profile.php?id=100083497834949
Feb 13, 202329:50
01 - Kvindeliv & Tro - Samtale med psykolog og lektor Dorte Viftrup

01 - Kvindeliv & Tro - Samtale med psykolog og lektor Dorte Viftrup

I dette allerførste afsnit af Kvindeliv & Tro, kan du møde Dorte Viftrup som er psykolog og lektor ved Syddansk Universitet samt gift og mor til to dejlige børn. Hvis du tænker at det er længe siden, at du har mødt en begejstret lektor, så lyt med når Dorte fortæller om sin forskning  inden for åndelig og eksistentiel omsorg. Det er store og på mange måder tunge emner vi runder i dages samtale hvor Dorte bl.a. fortæller om børns og unges åndelige og eksistentielle behov især ved tab af forældre og døendes tanker om om død og efterliv. Men hun brænder for emnet i en grad som gør, at man lytter med og lever sig ind i hendes fortælling. Hun kommer også ind på, hvorfor det er problematisk når vi bruger psykologiske termer til at beskrive almene livsvilkår og hvordan man bedre kan tale om ensomhed, afmagt  og bekymring, uden at blive sygeliggjort unødvendigt. Sidst men ikke mindst, kommer hun ind på hvordan vi hjælper vores børn med at sætte ord på deres følelser. Vi får forresten også besøg af Per Schultz Jørgensen - ihverfald hans forskning. Du kan læse om ham her: https://da.wikipedia.org/wiki/Per_Schultz_J%C3%B8rgensen
Feb 13, 202331:43