Den Evangeliske Lære

Andreas er præst i Tarm Frimenighed, en menighed, der er tilknyttet Luthersk Mission: https://www.tarmfrimenighed.dk/

Andreas har skrevet en bog med udgangspunkt i Jobs bog. Den kan du købe her: https://lohse.dk/da-job-modte-gud.html

Andreas har også skrevet andre bøger, som du kan finde her: https://lohse.dk/catalogsearch/result/?q=ipsen

Hvordan kan det være, at Jesus vælger at give en af sine disciple navnet Klippe? Og hvorfor siger han til ham: "på den klippe vil jeg bygge min kirke"?

Børge har bl.a. været fakultetesleder på Dansk Bibel Institut, som er en teologisk uddannelsesinstitution. Han har skrevet flere bøger, bl.a. en bibelkommentar i to bind om Lukasevangeliet. Den er en del af Credo Kommentar serien: https://lohse.dk/brands/kolon/om-credo-kommentaren.html

En samtale med pastor Søren Øhrstrøm, præst i den lutherske Vendsyssel Frimenighed; Jakob Laugesen, som er uddannet teolog og aktiv medlem af den Romersk Katolske kirke og Rene Vester, som er prædikant i Give Baptistkirke.

En samtale med pastor Søren Øhrstrøm, præst i den lutherske Vendsyssel Frimenighed; Jakob Laugesen, som er uddannet teolog og aktiv medlem af den Romersk Katolske kirke og Rene Vester, som er prædikant i Give Baptistkirke.

Jeg reacter til denne video: https://www.youtube.com/watch?v=_EW5amHL8i8 

Du kan se mere om Martin Nissen her: www.oplevgudskraft.dk

Her kan du se en del skriftsteder, som understøtter dagens afsnit: https://docs.google.com/document/d/1k6niR5UZUv9KzQsPWliKKghLwqSB5isy/edit?usp=sharing&ouid=114620509720028055279&rtpof=true&sd=true

Peter Legarth er professor emeritus og teol.dr. - og har undervist i en årrække på Menighedsfakultetet i Århus i Det Nye Testamente. Du kan finde flere af Peters bøger her: https://lohse.dk/catalogsearch/result/?q=legarth

En oplæst prædiken af Martin Luther. 

Du kan læse prædikenen her: http://www.lutherdansk.dk/KP%20-%20enkeltpr%C3%A6dikener/KP%20-%20Luk%202,21%20-%20Nyt%C3%A5rsdag/index.htm

Ønsker du at købe kirkepostillen, hvorfra denne prædiken kommer, kan du finde den her:

Vinterdelen: https://lohse.dk/kirkepostillen-vinterdelen.html

Sommerdelen: https://lohse.dk/kirkepostillen-sommerdelen.html

Børge har skrevet en kommentar til Lukasevangeliet i to bind. Den er udgivet på Credo Forlag, men er desværre udsolgt fra forlaget. Den kan dog naturligvis lånes på biblioteket - og muligvis kan den også købes brugt et eller andet sted.  
De tekster, som vi er inde omkring i samtalen er: Lukasevangeliet 2,1-14; Matthæusevangeliet 1,18-25; Johannesevangeliet 1,1-18 og Galaterbrevet 4,4-5

Artiklen fra Udfordringen, som jeg nævner: https://udfordringen.dk/2022/11/unge-kristne-bygger-deres-teologi-paa-lovsangstekster/  

Se mere om budskabet her: https://dlm.dk/bladportal/budskabet

Magnus og Christian debaterer om nogle centrale teologiske temaer ud fra deres respektive kirkelige baggrunde. Magnus er lutheraner og Christian er romersk katolik.  

Hvis du vil vide mere om hvad Magnus mener og tror, kan du se mere på hans kirkes YouTube kanal: https://www.youtube.com/channel/UCCty3cy88EaulBgl-6W_NeA

Og hvis du er interesseret hvad Christian også har fordybet sig i, kan du følge ham her: https://traditionen.wixsite.com/traditionen

Nogle refleksioner om Kristen tro og politik. Anledningen er, at der i dag, d. 1. november '22, er folketingsvalg.

Vi er tre præster, der hver især er ledere i tre forskellige lutherkse menigheder. Morten er præst i Skjern Bykirke, Andreas i Tarm Frimenighed og jeg i Ølgod Valgmenighed. I vores samtale taler vi bl.a. ud fra følgende bibeltekster: ApG 2,42; Kol 3,16 og 1 Kor 14,26 - Og vi taler med udgangspunkt i artikel 5, 7 og 14 i den Augsburgske Bekendelse.

Læs mere om emnet: 

- "Hovedet under armen" af Hans Ole Bækgaard, https://lohse.dk/hovedet-under-armen.html 

- Credo Kommentaren til Matthæusevangeliet (2 bind) af Torben Kjær, https://lohse.dk/matthaeus-evangeliet-i-credokommentar.html 

- "Christian Dogmatics" (4 bind) af Francis Pieper, hermed et link til bind 1, https://www.cph.org/p-598-Christian-Dogmatics-Volume-1.aspx? 

- Martin Chemnitz "Enchiridion", https://www.cph.org/p-11717-Ministry-Word-and-Sacraments-An-Enchiridion.aspx 

- "The Popular Commentary of the Bible" af Paul E. Kretzmann, http://www.kretzmannproject.org/ 

osv.

Her kan du læse mere om den romersk katolske forståelse af sakramentalier: http://exist-db.katolsk.dk:18080/exist/apps/cathdb/cathdb.xql?func=lookupid&lookupid=CCC.PART0002.SEC0002.CHAP0004.ART0001&work=CCC  
Her kan du se et par eksempler på en luthersk brug af 'sakramentalier':
Morgen- og Aftenbøn i Luthers Lille Katekismus
1. Om morgenen, når du står op, skal du gøre det hellige korses tegn for dig og sige: I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Derefter kan du knælende eller stående bekende troen og bede Fadervor; hvis du vil, kan du også bede denne bøn: Jeg takker dig, min himmelske Fader, ved Jesus Kristus, din elskede Søn, fordi du denne nat har bevaret mig fra al skade og fare. Jeg beder dig, at du også denne dag vil bevare mig fra synd og alt ondt, så min gerning og mit liv må behage dig; for jeg betror mig med legeme og sjæl og alt i dine hænder. Lad din hellige engel være med mig, så den onde fjende ikke skal få magt over mig. Amen. Gå derpå glad til din gerning.
2. Om aftenen, før du går i seng, skal du gøre det hellige korses tegn for dig og sige: I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Derefter kan du knælende eller stående bekende troen og bede Fadervor; hvis du vil, kan du også bede denne bøn: Jeg takker dig, min himmelske Fader, ved Jesus Kristus, din elskede Søn, fordi du i dag nådigt har bevaret mig. Jeg beder dig, at du vil tilgive mig alle mine synder, hvorved jeg har gjort uret, og at du i nat nådig vil bevare mig; for jeg betror mig med legeme og sjæl og alt i dine hænder. Lad din hellige engel være med mig, så den onde fjende ikke skal få magt over mig. Amen. Læg dig derpå stille og roligt til at sove.

I dette afsnit taler jeg med Niels Jørgen Kobbersmed, som er pensioneret præst, og som sad i det udvalg, der var med til at udvælge hvilke salmer, der skulle med i folkekirkens nuværende salmebog. Vi taler om salmernes betydning for troen og teologien, og hvordan salmebogen på sin vis virker som menigmands bekendelsesskrift.

Hvorfor er præsten klædt, som han er klædt? Hvad betyder de forskellige klæder? 

FORTID 

NUTID 

FREMTID 

Denne episode er stærkt inspireret af Magnus Perssons 'Kristi Kyrka' (på engelsk: 'Reclaiming the Reformation'). Læs endelig også Luthers 'Om koncilierne og kirken': http://www.lutherdansk.dk/Om%20koncilierne%20og%20kirken%202017%20med%20fodnoter%20og%20index%20A5.pdf

Så har jeg ramt den 100. episode :) Det er da ret vildt! Denne gang handler det om New Age - og dens forhold til kristendommen.

I de lutherske kredse, jeg bevæger mig i (fx Indremission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Netværk) taler man gerne om det almindelige præstedømme. Og med det mener man, at alle kristne har sin særlige plads og opgave i den kristne kirke. Knap så ofte hører man om 'det særlige præstedømme'. Det er dét, jeg taler om i dette afsnit.

Hvad er en dæmonbesættelse? Hvordan kommer de til udtryk? Hvordan foregår en dæmonuddrivelse (eksorcisme)?

Jeg taler om den historisk kritiske metode (inklusiv tekstkritikken) og tre overordnede bibelsyn (det liberale, det konservative og det ortodokse) og deres forhold til og brug af den historisk kritiske metode.

17. OM KRISTI GENKOMST TIL DOM Ligeledes lærer de, at Kristus skal komme synligt til dom ved verdens afslutning. Han vil opvække alle døde. De retfærdige og udvalgte vil han give evigt liv og glæde uden ophør. De ugudelige mennesker og djævlene vil han idømme evig straf.     De fordømmer gendøberne, der mener, at de fordømte menneskers og djævles straffe vil få ende. De fordømmer også dem, der nu udbreder jødiske teorier om, at de fromme skal få verdensherredømmet før de dødes opstandelse og efter at de ugudelige er nedkæmpet overalt.  Kilde: http://www.lutherdansk.dk/trellix/id58.htm

5. af 5 prædikener ud fra Galaterbrevet

4 ud af 5 prædikener

3. prædiken af 5

2. prædiken af 5

Første prædiken af fem.

Fra gammel tid har man bl.a. v.h.a. fordømmelser forsvaret den sande bibelske lære. Årsagen er Skriften formaninger om at holde sig til den sande lære - og at bekæmpe falsk forkyndelse. Således finder man også en del fordømmelser i den Augsburgske Bekendelse. Årsagen er ikke arrogance eller bedrevidenhed - men en kærlighed til evangeliet.

Her kan du se de lutherske bekendelsesskrifter: http://www.lutherdansk.dk/KB-titelside/default.htm

Skirftsteder om synden:

1 Mos 6,5 Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.  

1 Mos 8 v20  Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. v21  Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort.  

Salme 14 Tåberne siger ved sig selv: »Gud er ikke til!« De handler ondt og afskyeligt, ingen gør godt. v2  Herren ser fra himlen ned over menneskene for at se, om der er en forstandig, én der søger Gud. v3  De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.  

Salme 51,7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.  

Es 53,6 Vi flakkede alle om som får,       vi vendte os hver sin vej;       men Herren lod al vor skyld ramme ham.  

Joh 1 v12  Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; v13  de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.  

Joh 3,6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.  

Rom 3 Der er ingen retfærdig,       ikke en eneste.        v11  Der er ingen forstandig,       ingen, der søger Gud.        v12  De er alle kommet på afveje,       alle er fordærvede;       ingen gør godt,       ikke en eneste.  

Rom 5,12 Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.  1 

Kor 15,22 For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.  

Ef 2,3 Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.

I dette afsnit vender jeg temaet om omskærelse i Bibelen - særligt med fokus på omskærelsen i det Nye Testamente.

Her kan du finde liturgier og ritualer mm.: https://nordiskliturgi.dk/dk.htm

Mikkel Erik Keis Søtbæk er Cand.Theol fra Københavns Universitet. Han er ansat som missionær i Indremission ( https://indremission.dk/hvem-er-vi/medarbejder/mikkel-erik-keis-soetbaek/ ). Han er desuden medlem af Den Evangelisk Lutherske Frikirke i Danmark (se mere på https://vivit.dk/ ). I afsnittet nævnes nogle ressourcer, bl.a. Mikkels blog og et foredrag, han holdt om retfærdiggørelseslæren. Du kan finde hans blog her: https://klassiskkristendom.blogspot.com/ Og du kan finde foredraget her: https://www.youtube.com/watch?v=E7hhjSQDQsE&ab_channel=GratiakirkenEvangeliskLutherskFrikirkeAarhus  Jeg vil desuden anbefale følgende ressourcer: - 'De Apostolske Fædre'. Der findes en let tilgængelig dansk oversættelse, men kun i fysisk form. Du kan også læse skrifterne kvit og frit online - men på engelsk: https://ccel.org/ccel/l/lightfoot/fathers/cache/fathers.pdf - 'Konkordiebogen'. Du bør købe den i fysisk bogform. Men du kan faktisk også læse den kvit og frit her: http://www.lutherdansk.dk/KB-titelside/default.htm - Martin Chemnitz 'Enchiridion'. Jeg tror ikke, den ligger tilgængelig online på skandinavisk ellers engelsk. Men du kan til gengæld købe den fysisk udgave her: https://www.amazon.se/Ministry-Sacraments-Enchiridion-Martin-Chemnitz/dp/0758625596/ref=sr_1_1?crid=3ME4BEYOVHZ23&keywords=Ministry%2C+Word%2C+and+Sacraments+-+An+Enchiridion&qid=1641594288&sprefix=ministry+word+and+sacraments+-+an+enchiridion%2Caps%2C94&sr=8-1  Generelt vil jeg endelig slå et slag for http://www.lutherdansk.dk/ som er et enestående bibliotek - særligt af Luthers skrifter.

Hvorfor tværkirkelighed er noget skidt noget. Hvorfor tværkirkelighed er værd af tilstræbe.

Denne prædiken blev holdt til gudstjeneste i Ølgod Valgmenighed, som foregik i Bejsnap Kirke.

Teksten, som der blev prædiket over, er Matt 25,1-13 - lignelsen om de 10 brudepiger

Du kan se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=_kHoEDA-Xw4&ab_channel=pixibible.online

Mange gange benytter vi illustrationer for at forklare ting, som kan være svære at forstå. Men alle billeder kommer med en pris. Derfor er det vigtigt, når vi taler om treenigheden, at vi ikke lader billederne tale for sig selv.

I dette afsnit taler jeg med pastor Magnus Sørensen omkring hvordan den lutherske lære om udvælgelsen skal forstås. 

Nogle af de skriftsteder, som vi er inde omkring i samtalen er: Matt 22,14; Rom 8,38-40; Ef 1,4-5 osv. Vi taler også med udgangspunkt i Konkordieformelen - særligt artikel 11: http://www.lutherdansk.dk/Konkordieformlen/Denluthe.htm#_Toc63220716  

Her kan du se og høre prædikenen, som Magnus holdt til 20. søndag efter Trinitatis i år (om udvælgelsen): http://invariata.dk/2021/10/17/se-gudstjeneste-eller-hor-praediken-20-s-e-t-matthaeus-221-14-og-laeren-om-udvaelgelsen/?fbclid=IwAR3DEoQUzYSWnKrjLHfHNQj9bCNJuV8f6iKswZ1maAchWJaZQDN6Trs8P20 

Og her kan du se en video, hvor Magnus tidligere har sagt lidt om emnet (på engelsk): https://youtu.be/9hmsIQS4yAs

I dag fejrer jøder rundt omkring i verden den Store Forsoningsdag. Kristne fejrer den ikke. For det er der ikke behov fro længere - for Kristus har bragt det fuldkomne offer. Vi fejrer i stedet langfredag, hvor vi mindes den begivenhed, hvor Jesus bragte det fuldkomne offer. Det offer, der bragte soning for alle tiders og menneskers synder.

Relevante bibelhenvisninger:

Citaterne fra Den Augsburgske Bekendelse:  

Art. 2 - Arvesynden 

Ligeledes lærer de, at alle mennesker som fødes på naturlig måde, eft er Adams fald fødes med synd, det vil sige uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begærlighed, og at denne arvelige sygdom eller brøst i sandhed er synd, som virker fordømmelse, og som også nu medfører evig død for dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden. De fordømmer pelagianerne og andre, som siger, at arvesynden ikke er synd, og som for at forringe æren af Kristi fortjeneste og hans velgerninger påstår, at et menneske kan retfærdiggøres over for Gud ved fornuft ens egne kræfter.  

Art. 18 - Den frie vilje 

Om den frie vilje lærer de, at den menneskelige vilje har en vis frihed til at øve borgerlig retfærdighed og vælge i spørgsmål, der falder ind under fornuften. Men den har ikke kraft til uden Helligånden at øve Guds retfærdighed eller den åndelige retfærdighed, fordi “det naturlige menneske ikke fatter de ting, som hører Guds ånd til” (1 Kor. 2.14), men dette sker i hjerterne, når Helligånden modtages gennem ordet. Dette siger Augustin næsten med de samme ord i tredje bog af "Hypognosticon”: Vi tilstår, at alle mennesker besidder en fri vilje, og at denne har et fornuftigt skøn, i kraft af hvilket den imidlertid ikke er i stand til hverken at begynde eller i alt fald fuldende noget i de forhold, som vedrører Gud, uden Guds hjælp, men blot i det nærværende livs foretagender, såvel de gode som de onde. Ved de gode forstår jeg dem, som opstår af det gode i naturen, såsom at ville dyrke jorden, at ville spise og drikke, at ville have en ven, at ville have klæder, at ville bygge et hus, at ville tage sig en hustru, røgte kvæg, skaffe sig indsigt i et eller andet godt foretagende eller ville noget andet godt, som vedrører det nærværende liv. Alt dette trives ikke uden Guds hjælp, ja af ham og ved ham er det til og har det begyndt at være til. Men ved de onde forstår jeg f.eks. at ville dyrke afguder, at ville slå ihjel osv.”  

Art. 19 - Syndens årsag Om syndens årsag lærer de, at skønt Gud skaber og opholder naturen, så er dog årsagen til synden de ondes, det vil sige djævelens og de ugudeliges, vilje, som, uden at Gud hjælper til, vender sig bort fra Gud, ligesom Kristus siger Joh. 8: “Når han taler løgn, taler han af sit eget.”  

Læs hele bekendelsen her: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/c/5/0/0/c5006c22676a446f3a2d8ed5b7827e2acd3cc9af/Den%20augsburgske%20bekendelse.pdf

To af de bøger, jeg læste ifm denne video er: 

"Introducing The Orthodox Church": https://www.amazon.com/Introducing-Orthodox-Church-Faith-Life/dp/0937032255 

Og "Eastern Orthodox Theology": https://www.amazon.com/Eastern-Orthodox-Theology-Contemporary-Reader/dp/0801026512/ref=sr_1_4?dchild=1&keywords=eastern+orthodox+theology&qid=1630579974&s=books&sr=1-4 Så hvis I ønsker at fordybe jer i emnet, er disse to bøger udmærkede.

Dette afsnit er en optagelse fra 2013

Protestantiske udfordringer til det lutherske syn:  

REFORMERT  

Ydre: Guds løfter + og Jesu gerning på korset 

Indre: En indre overbevisning ved Ånden + helliggørelsen  

KLASSISK VÆKKELSESSYN  

Passivt modtagende: Guds gaver 

Aktivt handlende: Omvendelsesoplevelse (Born again, givet sit liv, bedt frelsesbønnen…)  

KARISMATISK  

Åndens åbenbaring: i Skriften (mere eller mindre) og ved profeter, indskydelser etc. 

Åndserfaringer: Oplevelser, følelser, mirakler etc.  

Det lutherske syn: 

KUN YDRE (extra nos): Guds nåde Nåden alene 

KUN PASSIVT: Gud gør alt – jeg tager imod! Troen alene 

KUN funderet på Skriftens løfter! Skriften alene

Skriftsteder, jeg nævner i afsnittet: 

Matt 28,16-20: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/28 

2 kor 13,13: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Kor/13 

1 Kor 12,4-6: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Kor/12 

Joh 14,16-18: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/14 

Gal 4,4-6: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Gal/4 

Jak 1,17: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Jak/1  

Den augsburgske bekendelse: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/c/5/0/0/c5006c22676a446f3a2d8ed5b7827e2acd3cc9af/Den%20augsburgske%20bekendelse.pdf  

Den athanasianske trosbekendelse: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/1/3/0/2/1302829eb2ef3dc308dd690d294a533f1324dda0/Den%20athanasianske%20trosbekendelse.pdf  

Den apostolske trosbekendelse: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/5/c/b/d/5cbd8c0067f9675a685375174b2cc54fed2114a6/Den-apostolske-Trosbekendelse.pdf  

Den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/b/0/1/8/b01856f141bdc8fb0069015618716424ea30e1c4/Den%20nik%C3%A6nokonstantinopolitanske%20trosbekendelse.pdf

Videoen indeholder to prædikener, som jeg holdt til d. 2. maj, 2021 (4. søndag efter påske). 

Den første prædiken er en udlægning af Johannesevangeliet kapitel 16, vers 5-15. 

Og den anden prædiken, som var en kort prædiken for børnene, er en udlægning af Ezekielsbog, kapitel 26, vers 26-28. 

Den første prædiken handler om Helligåndens gerning i verden - og Helligåndens gerning i kirken. 

Den anden prædiken handler om, hvordan vi får del i Helligånden - hvordan vi bliver en del af kirken.

I dette afsnit reacter jeg til videoen "Giver folkekirkens barnedåb adgang til himlen?" af Menigheden lys og salt: https://www.youtube.com/watch?v=jIhwmc8f4bg&ab_channel=MenighedenLysogSalt

René Vester og jeg taler sammen omkring kritik - og brugen af kritik ift kirkens læresætninger. Hvad skal man kritisere? Må kritik være rettet mod konkrete personer? Osv.  

Folkekirkens præsteløfte: "Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ......... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn: Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter. Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning. Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig. Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give."  

Jeg nævner to salmer i videoen: Guds kirkes grund alene: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/334Og "Behold os, Herre, ved dit ord" https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/337 

René Vesters hjemmeside: http://omvendelse.dk/ og hans blog: http://sand.omvendelse.dk/

1) Helligånden taler i Skriften! 

2) Helligånden skaber tro - og retfærdiggør mig derved 

3) Helligånden skaber vækst og udruster mig til tjeneste  

"Jeg tror, at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus min Herre, eller komme til ham. Men derimod at Helligånden har kaldet mig gennem evangeliet, har oplyst mig ved sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger den hele kristenhed på jorden og bevare den hos Jesus Kristus i en ret tro." (Luthers lille katekismus)  

"For at vi kan nå til denne tro, er der indstiftet et embede til at lære evangeliet og meddele sakramenterne. For gennem ordet og sakramenterne som midler skænkes Helligånden, der virker tro, hvor og når det behager Gud, hos dem, som hører evangeliet om, at Gud ikke for vore fortjenesters skyld, men for Kristi skyld retfærdiggør dem, der tror, at de tages til nåde for Kristi skyld. Gal. 3.14: For at vi kunne få åndens forjættelse ved troen. De fordømmer gendøberne og andre, som mener, at mennesker kan få Helligånden uden noget ydre ord ved deres egne forberedelser og gerninger." (Den augsburgske bekendelse)

Septuaginta er en oldgammel udgave af det gamle testamente. Det er den tekst, som det nye testamente overordnet set citerer fra, når det gamle testamente citeres. 

Afsnittet er en samtale med Mikkel E. L. Søtbæk.  

I begyndelsen af 2020 skrev Mikkel en artikel om Septuaginta, som kan læses her: https://drive.google.com/file/d/1bvIBdX2B20DfpGqS99bjA36el_envFkv/view?usp=sharing 

Mikkel henviser henviser også til bogen, "Did Jesus Speak Greek?", som kan købes her: https://www.amazon.com/Did-Jesus-Speak-Greek-First-Century/dp/1498204333?fbclid=IwAR23N95SWEibs6-S6qBnNYIf9TxHtfJZw3VBb2C2K4M9gTbyC6cUf7yj0M8  

Mikkel har en podcast, "Klassisk kristendom", som du kan høre her: https://podtail.com/da/podcast/podcasten-klassisk-kristendom/

Om Helligånden fra vores bekendelsesskrifter:  

"Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv." (Den apostolske trosbekendelse)  

"Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne." (Den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse)  

"Men dette er den almindelige tro, at vi ærer een Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evige, men een som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og dog er der ikke tre som er almægtige, men een som er almægtig. På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men een Herre. For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem. Der er altså een Fader, ikke tre fædre, een Søn ikke tre Sønner, een Helligånd, ikke tre Helligånder. Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt, bør æres i enheden, og enheden i treheden." (Den athanasianske trosbekendelse)  

"Jeg tror, at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus min Herre, eller komme til ham. Men derimod at Helligånden har kaldet mig gennem evangeliet, har oplyst mig ved sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger den hele kristenhed på jorden og bevare den hos Jesus Kristus i en ret tro." (Luthers lille katekismus)  

"For at vi kan nå til denne tro, er der indstiftet et embede til at lære evangeliet og meddele sakramenterne. For gennem ordet og sakramenterne som midler skænkes Helligånden, der virker tro, hvor og når det behager Gud, hos dem, som hører evangeliet om, at Gud ikke for vore fortjenesters skyld, men for Kristi skyld retfærdiggør dem, der tror, at de tages til nåde for Kristi skyld. Gal. 3.14: For at vi kunne få åndens forjættelse ved troen. De fordømmer gendøberne og andre, som mener, at mennesker kan få Helligånden uden noget ydre ord ved deres egne forberedelser og gerninger." (Den augsburgske bekendelse)

Der forekommer et lille klip på et tidspunkt i episoden (ca. 4:26). Årsagen er, at jeg har klippet noget ud, som ikke var historisk korrekt.

Plymouth brødrene er den største frikirke på Færøerne. Og det ville ikke være mærkeligt - nej, nærmest oplagt - hvis jeg blev medlem

"Det handler om form - ikke om indhold." Sådan siges der nogle gange, når man ønsker at lave ændringer i fx liturgi, andagtspraksis, musikstil osv. Men holder det virkelig? Kan man have en form - uden indhold? Eller kan man virkelig ændre i en ydre form - uden at det på nogen som helst måde har indflydelse på indholdet? Det tror jeg ikke. Når vores kirkelige rum er indrettet som de er, så formidler de noget. Det er noget af det, som dette afsnit handler om.

Bibelselskabets bibellæseplan: https://www.bibelselskabet.dk/download-bibellaeseplanen-2020-21

Bibellæser-Ringen: https://blr.dk/

Nogle af bøgerne til "Bibelværk for menigheden": https://lohse.dk/catalogsearch/result/?q=bibelv%C3%A6rk og https://lohse.dk/kommentar-til-romerbrevet.html

Bøger i "Credo kommentaren": https://lohse.dk/catalogsearch/result/?q=kommentaren 

"Bibelen ressurs" (Studiebibel): https://lohse.dk/catalogsearch/result/?q=kommentaren

Lutheran Study Bible: https://www.cph.org/p-17942-the-lutheran-study-bible-ebook-edition.aspx og https://www.cph.org/t-TLSB.aspx

Du kan se mere om dansk oase på deres hjemmeside: danskoase.dk

Fra bogen "Will the Real Jesus Please Stand Up?"

Køb bogen her: https://www.amazon.co.uk/Will-Real-Jesus-Please-Stand/dp/0758657196/ref=sr_1_1?dchild=1&keywords=will+the+real+jesus+please+stand+up&qid=1608297536&s=books&sr=1-1

Maskot Jesus:

- Etisk hedonisme

- Lovløshed

- Ingen fortabelse

Der er Moseloven, som kun er henvendt til jøderne. Så er der Guds lov generelt, som gælder alle! Den finder vi i sin fylde i Bibelen - men alle mennesker har den også på en eller andet som en medfødt moralsk kompas.

I den lutherske kirke skelner vi mellem lov og evangelium: det, som vi skal gøre - og det, som er gjort for os.

Derudover har loven tre brug, som jeg forklarer i podcasten.

Hvorfor gå op i teologi og troslære? Fordi, det skaber sunde rammer for troen - og fordi, det harmonerer med Guds ord og vilje. Personligt går jeg op i lære, på grund af, at evangeliet er Guds kraft til frelse.

Hebræerbrevet 11 er en opsummering af afdøde troshelte, som bliver omtalt som "en sky af vidner" (Hebr 12,1) for os. Men er det en lære om helgener? Mange protestanter har svært ved helgener - og katolikkerne er i den modsatte grøft. Men der findes en anden vej: den lutherske!

Pga.  

1) synet på traditionen 

2) synet på paven 

3) synet på messeofferet 

4) synet på helgener 

5) synet på retfærdiggørelsen  

Her kan du læse den romerske kirkes katekismus: http://exist-db.katolsk.dk:18080/exist/apps/cathdb/cathdb.xql?colPath=/db/apps/cathdb/data&func=browse&work=CCC

I de to gudstjenestebekendelser, den apostolske og den nikænske, står der, at vi tror på "en hellig, almindelig (lat.: "catholicam", og gr.: "καθολικὴν") kirke" - dér, hvor der står 'almindelig' i de danske oversættelser, står der 'katolsk' i den latinske og græske tekst. Og det er nemlig præcis dét, vi bekender: "en hellig, katolsk kirke".  

Ordet 'almindelig' opfattes nemt som 'hverdagsagtig' - men det er ikke den betydning, som ordet har i de to bekendelser. Her i videoen taler jeg om, hvad det betyder, at vi tror på en hellig almindelig/katolsk kirke.

Er du virkelig frelst? Er du sikker på det? Hvornår blev du omvendt? Har du offentligt bekendt? 

Sådanne spørgsmål kæmpede jeg en del med i min første tid efter min trosomvendelse som 17 årig. Jeg har også siden talt med mange, som har haft lignende anfægtelser. 

Her i videoen forsøger jeg på at gå i clinch med teologien bag - og se på hvad Skriften egentlig siger om sagen.

Der kommer strømninger fra øst og vest ift. praksis og teori i den kristne kirke. Noget er sundt - andet er usundt. Her i videoen ser jeg på noget af den karismatisk indflydelse, som jeg oplever i mine kirkelige sammenhænge - på både godt og ondt! 

--- 

Jeg lavede tidligere en video, som jeg har valgt at slette efter at have fået berettiget kritik. Først og fremmest pga., at den kommunikerede noget, som jeg ikke havde tænkt, den skulle. Dernæst var min kritik af den karismatiske fornyelse alt for generel og abstrakt - fordi jeg forsøgte at tage al karismatik under én hat. Så i denne video forsøger jeg at være en lille smule mere konkret - og forsøger på at holde bolden på egen banehalvdel.

Der udgives mange bøger i Danmark, som har rødder i reformert teologi. Fx bøger af New Yorker præsten Timothy Keller. Derudover oversættes der også en del sange med reformert baggrund. Mange ser prædikener online, som kommer fra de reformerte kirker. Hvordan skal vi forholde os til disse strømninger? Jeg foreslår, at vi ikke bare sluger alt ukritisk og råt - men, at vi bedømmer det, vi hører. Og samtidigt har vores rødder solidt plantede i den lutherske teologi.

Første vers af nr. 521 i den danske salmebog:

"På nåden i Guds hjerte,

som Jesus købt os har,

da han med korsets smerte

vor synd og jammer bar,

jeg nu alene bygger

min tro og salighed,

er gemt i nådens skygger,

om Satan end er vred.

Skriftsteder:

1 Kor 14,26

Ef 5,19

Kol 3,16

Jak 5,13

De to artikler fra den Augsburgske Bekendelse, som jeg nævner i videoen:  

”Art. 5 - Det kirkelige embede For at vi kan nå til denne tro, er der indstiftet et embede til at lære evangeliet og meddele sakramenterne. For gennem ordet og sakramenterne som midler skænkes Helligånden, der virker tro, hvor og når det behager Gud, hos dem, som hører evangeliet om, at Gud ikke for vore fortjenesters skyld, men for Kristi skyld retfærdiggør dem, der tror, at de tages til nåde for Kristi skyld. Gal. 3.14: For at vi kunne få åndens forjættelse ved troen. De fordømmer gendøberne og andre, som mener, at mennesker kan få Helligånden uden noget ydre ord ved deres egne forberedelser og gerninger.” 

Og ”Art. 7 – Kirken Ligeledes lærer de, at der stadig vil vedblive at være een hellig kirke. Men kirken er de helliges forsamling, i hvilken evangeliet forkyndes rent, og sakramenterne forvaltes rettelig. Og til kirkens sande enhed er det tilstrækkeligt at stemme overens om evangeliets lære og sakramenternes forvaltning, og det er ikke nødvendigt overalt at have de samme menneskelige overleveringer eller kirkeskikke eller ceremonier, som er indstiftet af mennesker. Som Paulus også siger (Ef. 4.5): “Én tro, een dåb, een Gud og alles Fader” osv.”   

Og de tre bøger, jeg nævner: 

Den Danske Højmesse: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=852470-katalog%3A8798561355 

Mødet mellem himmel og jord: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A28441371 (Jeg får vist sagt i videoen, at den er stadig tilgængelig på forlaget - men det er den vist ikke alligevel). 

og Liturgical Worship: https://www.jspublishing.org/complete-catalogue/liturgical-worship-a-lutheran-introduction-by-jordan-cooper

Se hele den Augsburgske Bekendelse her: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/c/5/0/0/c5006c22676a446f3a2d8ed5b7827e2acd3cc9af/Den%20augsburgske%20bekendelse.pdf  Artikel 14:  "Om den kirkelige orden lærer de, at ingen må lære offentlig eller forvalte sakramenterne i kirken, uden at han er rettelig kaldet dertil."  Artikel 5: "For at vi kan nå til denne tro, er der indstiftet et embede til at lære evangeliet og meddele sakramenterne. For gennem ordet og sakramenterne som midler skænkes Helligånden, der virker tro, hvor og når det behager Gud, hos dem, som hører evangeliet om, at Gud ikke for vore fortjenesters skyld, men for Kristi skyld retfærdiggør dem, der tror, at de tages til nåde for Kristi skyld. Gal. 3.14: For at vi kunne få åndens forjættelse ved troen. De fordømmer gendøberne og andre, som mener, at mennesker kan få Helligånden uden noget ydre ord ved deres egne forberedelser og gerninger."

En rigtig god artikel, der går i dybden med noget af det, jeg er inde på i videoen: http://ep.teologi.dk/Tidsskrifter/Ichthys/Ichthys-artikler/148.pdf  

En anden interessant artikel: https://christian.net/pub/resources/text/wittenberg/mosynod/web/sup-02.html  

Se også "Kristendommens Jødiske Rødder II" af Oskar Skarsaune!  

Se nadverteksterne i Bibelen: Matt 26,26-29; Mark 14,22-25; Lukas 22,17-20 og 1 Kor 11,17-26. Derudover er følgende tekster også værd at tage med: Joh 6,47-58; 1 Kor 10,14-18 og Hebr 13,10-15

En samtale med Kim Madsen

En samtale med Kim Madsen

Der findes ekstremer i synet på Maria. På den ene side er der dem, som nærmest betragter og tilbeder Maria som en guddom. Og så er der den anden grøft, hvor man nærmest betragter alt som vranglære, der på nogen som helst måde nævner Maria.

Den lutherske tilgang forsøger på at holde tungen lige i munden - og så stå fast på det, som Bibelen siger om hende.

Har mennesket en fri vilje? Her dykker vi ned i nogle af teologiens tanker om den frie vilje.

FIRE FARLIGE MÅDER AT LÆSE BIBELEN PÅ:

1) Der hvor traditionen står over Bibelen. Dvs., der hvor Bibelens klare tale afhænger af, hvad kirkens lederskab siger. (Sådan læses og forstås Skriften bl.a. i den romersk katolske kirke.)

2) Der hvor man ignorerer traditionen, kirkens historie og kirkens lederskab. I stedet læser man den på helt nye måder. Dvs., en eller flere har siddet og studeret i Skriften, og så er de blevet overbevist om et eller andet, som aldrig har været Skriftens og kirkens lære. Og nu påstår de, at de har fundet de vise sten. (Sådan læses og forstås Skriften bl.a. i sekterne.)

3) Der hvor 'jeg' i praksis står over Skriften. Skriften læses og forstås overvejende på baggrund af, hvad jeg oplever, at den taler til mig. (Sådan læses og forstås Skriften af mange moderne protestanter.)

4) Endelig er det dem, der sætter tidsånden over Skriftens ord. Man læser og forstår Bibelen som en gammel bog, der fortæller hvad de gamle troede og tænkte. I dag er det vigtigt, siger de, at vi læser og forstår den i lyset af vores moderne forståelser. (Sådan læses og forstås Skriften af mange liberale kulturkristne.)

DEN GODE MÅDE AT LÆSE BIBELEN PÅ:

1. "Et skriftsted skal altid forstås i dens ligefremme, naturlige og bogstavelige forstand, medmindre der er noget i selve teksten eller i konteksten, der tydeligt indikerer, at den skal forstås billedligt."

2. "Et skriftsted må aldrig rives ud af dens sammenhæng, men skal læses i forbindelse med det, der går forud og det, der følger efter."

3. "Skriften skal tolkes af Skriften. De dunkle steder skal læses i lyset af de mere tydelige steder, der omhandler det samme emne."

4. "Vi kan aldrig være helt sikre på, at en lære er skriftligt funderet, før vi har undersøgt og sammenlignet alt det, som Ordet siger om emnet."

En stærkt gnostisk inspireret udgave af den tidlige kristendom. Man skelnede bl.a. imellem det gamle testamentes Gud og det nye testamentes Gud.

En af oldkirkens meget sejlivede kætterier

En ekstremt antinomistisk sekt i den tidlige kirke

Judaismen er et forsøg på at fastholde en legalistisk tolkning af jødedommen i kristne klæder.

Doketismen lærer, at Jesus så ud som et menneske - men i virkeligheden var han kun guddommelig.

Forsoning og retfærdiggørelse fylder meget, både for katolikker og lutheranere. Men det tolkes forskelligt.

Særligt i den anglikanske kirke opererer man med højkirkelighed og lavkirkelighed. Men man kan også til en vis grad tale om det i den lutherske kirke.

Alle kristne har et forholdet til dåben. Men hvad er den lutherske tilgang?

Der findes mange forskellige slags kristne kirker og bevægelser. Så hvorfor går op i om man er det ene eller det andet? Hvorfor kalde sig lutheraner? Hvorfor ikke bare kalde sig kristen?

Hvad er nadveren egentlig? Og hvem er den til for?

Troen er en gave - og alligevel er det på en eller anden måde, noget vi gør. Eller hvad?

Den klassiske kristne tros syn på endetiden er bl.a., at der er en frelsestilværelse og en fortabelsestilværelse.

I den lutherske tro betyder nådemidlerne rigtig meget. Nådemidler, dvs. midler og instrumenter hvorved Gud tilbyder os sin frelsende nåde.

Hvordan skal det forstås, at man bliver udvalgt og forudbestemt til frelse?

Hvilken betydning har korset for den kristne tro?