
Fysser Uden Filter
By Fysser Uden Filter
Fysser Uden Filter består af Joakim og Mikael, der har mange ting til fælles, på nær holdninger.

Fysser Uden FilterOct 25, 2020

#12: Røde flag
Hvad skal man stille op når symptombilledet afviger og øger mistanken om alvorlig patologi?
I denne episode afdækker vi røde flag, hvordan man spotter dem og hvordan man skal forholde sig.
Derudover får du et indblik i hverdagen og vejret i/på Grønland.

#11: Okklusionstræning
Okklusionstræning, manchet-træning, Kaatsu, blood flow restriction - kært barn har mange navne. Men hvad er det egentlig?
I denne episode dykker vi ned i et af de meget omtalte emner, når det kommer til at øget muskelmasse eller opheling af senevæv. Der spændes en manchet omkring en af kroppens 4 ekstremiteter, hvorefter der trænes med høje gentagelser indtil man får en fornemmelse af at arm eller ben er ved at falde af. Det lyder slemt og farligt, men det er det faktisk slet ikke - hør hvorfor i denne episode.

MSSF 3: Bodybuilding, kalorietælling og Faxe Kondi med vodka
Hvad kan kalorietælling bidrage til i din hverdag? Hvordan kan det have noget at gøre med Mikaels druktur? Få svar på disse spørgsmål og meget mere i denne episode om den tredje og sidste families livsstil fra TV2-programmet "Min sindssygt sunde familie".

MSSF 2: Blodtypekost og en morderisk julemand
Med kritiske øjne, taler vi om TV2-programmet "Min sindssygt sunde familie" og tager udgangspunkt i den holistiske familie, der spiser efter blodtypekost og undgår sukker. Overskriften kan virke diffus, men i afsnittet stiller vi os selv spørgsmålet, om julemanden har forsøgt at slå os alle sammen ihjel.

MSSF 1: Biohacking og bulletproof coffee
Med kritiske øjne, taler vi om TV2-programmet "Min sindssygt sunde familie" og tager udgangspunkt i familien, der benytter biohacking i deres dagligdag. Vi taler om smørkaffe, infrarødt lys og træning med en X3-bar og diskuterer vigtigheden af disse.

#10: Kosttilskud
I en enorm jungle af kosttilskud, detox produkter, superfoods, hormon boost tilskud og ikke mindst magnesium spray, kan det være svært at finde rundt. Dét hjælper vi dig med i ugens gæste episode med personlig træner, fysioterapeut, og kostekspert Jonas Bertelsen!

#9: Præstationssamfundet i en krisetid
Hvordan skal man forholde sig til de sociale regler og normer der kendetegner vores samfund i en krisetid?
Med afsæt i bogen "Præstationssamfundet" af Anders Petersen diskuterer vi, hvorvidt man bør stresse sig selv med at opnå flere og større ting, nu hvor vi har fået mere tid mellem hænderne.

#8: Vedligeholdelse af muskelmasse
Denne episode handler om hvordan du kan vedligeholde din muskelmasse, når du ikke har mulighed for at komme ned i træningscenteret.
Ifølge videnskabelige undersøgelser, kan man kan gøre meget med hjemmetræning og det er endda muligt at vedligeholde muskelmassen med et minimalt træningsprogram.

#7: Løb - Del 2
I denne episode taler vi om, hvordan man løber mest effektivt og økonomisk ift. ens formål med træningen. Vi taler om, hvordan man kan benytte pulsure i sin træning og hvilke data de kan give samt forskellige typer løbesko, herunder fivefingers, og hvad højden fra hæl til tå kan gøre for dit løb.

#6: Løb - Del 1
Tips til en skadesfri opstart af løbetræning.

#5: Vægttab
Gennemgang af slankekure, kostændringer, hvad der virker og hvad der ikke gør.

#4: Sene til gene
En podcastepisode om tendinopati, symptomer, behandling og træning.

#3: Udstrækning
Gennemgang af dynamisk og statisk udstrækning. Hvad virker og hvad gør ikke?

#2: Kognitiv træning til MS-patienter
Faglig snak med Nichlas, Filip og Jakob omkring DGI SMART Training, som tyder på at være et potentielt kognitivt rehabiliteringskoncept til patienter med Multiple Sclerose.

#1: Motivation og træning
Omhandler den manglende lyst til træning og giver redskaber til hvordan du kan genfinde den.