Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

Når ordet hospitalspræst kommer i brug, er det oftest omkring alvorlig sygdom i nærmeste omgangskreds, men hvad er en hospitalspræsts primære arbejde, og hvad er funktionen i dagligdagen. Georg Julin søgte en officiel forklaring: ”Alle hospitaler har ansat præster, der står til rådighed for samtaler med patienter og pårørende. Det kan fortrinsvis ske indenfor almindelig arbejdstid, men i akutte tilfælde kan præsten også tilkaldes eller efter aftale træffes på andre tidspunkter af døgnet.” Men, hvordan forholder den enkelte præst sig så i dagligdagen til den opgave der ligger i at tale med syge mennesker eller eventuelt pårørende på hospitalet? Det blev til en varm og meget åben og ærlig samtale med sogne- og hospitalspræst Kim Fischer Nielsen om hans personlige syn på arbejdet med emner som aktiv dødshjælp, synet på børn og unge der også ønsker at dø, og hvordan præsten i det hele taget bliver stillet over for en lang række spørgsmål der rammer mennesker i forskellige situationer når man mindst venter det. Kim Fischer Nielsen er til daglige deltids sognepræst i Uvelse Kirke nær Hillerød, og deltids hospitalspræst på Hillerød Hospital. Vi mødtes i den gamle Uvelse Kirke fra 1180 – i koret med den karakteristiske rumklang - og åbnede for samtalen.

Georg Julin var på besøg på verdens eneste museum for papirkunst i – Hune/Blokhus, skabt af en dansk kvinde, Bit Vejle, født i Jammerbugt Kommune – langt ude på landet. Det var, ifølge hende selv, en af grundene til at hun allerede som 5-årig begyndte at interesse sig for begrebet papirkunst, for hun klippede bl.a. gækkebreve og fandt så stor interesse i den kunstart at hun livet igennem har haft det som sin absolutte fritidsinteresse. Efter 30 år i Norge, bl.a. som journalistisk underholdningschef på NRK-TV ville skæbnen at ”nogen fik øje på hendes kunstart”, der bl.a. lå under hendes gulvtæpper i størrelse af 2 x 3,5 meter. Denne ærlige fortælling bringer lytterne helt ind i et helt unikt univers og sidste år nåede 22.000 at besøge museet. Lyt med og bliv inspireret og hør den helt specielle historie om papir og kunst på verdens plan der først nu for alvor kommer frem i lyset.

Georg Julin har kendt sangeren og musikeren Ib Grønbech i mange år. Fra før han blev kendt for hits og sange som ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”, ”Jeg har fået en trailer, og mor har mave på”, ”Peter lå i telt…”, og et hav af andre humoristiske sange som både ældre, men i den grad også unge mennesker kender og stadig kører langvejs for at blive underholdt med, ved mange af de koncerter som Ib Grønbech stadig laver over hele landet. I de tre udsendelser kommer vi endog meget tæt på mennesket bag de festlige sange, for sandheden er, at vendelboen Ib Grønbech har haft et helt andet liv med udfordringer som han på tidspunkter har overvejet hvad han skulle gøre ved – om han ville og i det hele taget kunne fortsætte med at leve. Ib åbner for sit livs inderste oplevelser, problemer, skræk og sygdom, men – forklarer også hvordan han er kommet videre og bl.a. i dag også hjælper andre mennesker, unge som ældre, med lignende problemstillinger. Som en ”barmhjertig samaritaner” vil Ib meget gerne hjælpe andre – men vil ikke have penge for det. Han føler at de mange erfaringer han har fået igennem livet skal gives videre ved at tale om årsager, og ikke bare symptomer. Vi hører om Ib Grønbechs barndom, hvordan han fik mulighed for at få et trommesæt, selv om det ikke var velset i familien, om hans frygt og angst der varede til han fyldte 38 år inden han fik medicinsk behandling, om hans måde at referere til verden på i sine sange, samarbejdet med musikere, og mange andre helt personlige oplevelser. Det sætter mange af de muntre og finurlige tekster i perspektiv og fortæller hvordan livet i showbranchen kan være hårdt arbejde – men alligevel konkluderer – ”hvad har vi dog gjort siden vi skal have det så godt.” – Ib Grønbech opsummerer ved at fortælle at han hele livet har haft en særdeles trofast ven som han dagligt taler med – og takker for hver eneste dag – Vor Herre Jesus. Uden Ham havde det ikke fungeret og han er åben og taknemlig for at have den daglige kontakt. Livsudfordringerne gav, og giver også glæde – og det er Ib dybt taknemlig for.

Georg Julin har kendt sangeren og musikeren Ib Grønbech i mange år. Fra før han blev kendt for hits og sange som ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”, ”Jeg har fået en trailer, og mor har mave på”, ”Peter lå i telt…”, og et hav af andre humoristiske sange som både ældre, men i den grad også unge mennesker kender og stadig kører langvejs for at blive underholdt med, ved mange af de koncerter som Ib Grønbech stadig laver over hele landet. I de tre udsendelser kommer vi endog meget tæt på mennesket bag de festlige sange, for sandheden er, at vendelboen Ib Grønbech har haft et helt andet liv med udfordringer som han på tidspunkter har overvejet hvad han skulle gøre ved – om han ville og i det hele taget kunne fortsætte med at leve. Ib åbner for sit livs inderste oplevelser, problemer, skræk og sygdom, men – forklarer også hvordan han er kommet videre og bl.a. i dag også hjælper andre mennesker, unge som ældre, med lignende problemstillinger. Som en ”barmhjertig samaritaner” vil Ib meget gerne hjælpe andre – men vil ikke have penge for det. Han føler at de mange erfaringer han har fået igennem livet skal gives videre ved at tale om årsager, og ikke bare symptomer. Vi hører om Ib Grønbechs barndom, hvordan han fik mulighed for at få et trommesæt, selv om det ikke var velset i familien, om hans frygt og angst der varede til han fyldte 38 år inden han fik medicinsk behandling, om hans måde at referere til verden på i sine sange, samarbejdet med musikere, og mange andre helt personlige oplevelser. Det sætter mange af de muntre og finurlige tekster i perspektiv og fortæller hvordan livet i showbranchen kan være hårdt arbejde – men alligevel konkluderer – ”hvad har vi dog gjort siden vi skal have det så godt.” – Ib Grønbech opsummerer ved at fortælle at han hele livet har haft en særdeles trofast ven som han dagligt taler med – og takker for hver eneste dag – Vor Herre Jesus. Uden Ham havde det ikke fungeret og han er åben og taknemlig for at have den daglige kontakt. Livsudfordringerne gav, og giver også glæde – og det er Ib dybt taknemlig for.

Georg Julin har kendt sangeren og musikeren Ib Grønbech i mange år. Fra før han blev kendt for hits og sange som ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”, ”Jeg har fået en trailer, og mor har mave på”, ”Peter lå i telt…”, og et hav af andre humoristiske sange som både ældre, men i den grad også unge mennesker kender og stadig kører langvejs for at blive underholdt med, ved mange af de koncerter som Ib Grønbech stadig laver over hele landet. I de tre udsendelser kommer vi endog meget tæt på mennesket bag de festlige sange, for sandheden er, at vendelboen Ib Grønbech har haft et helt andet liv med udfordringer som han på tidspunkter har overvejet hvad han skulle gøre ved – om han ville og i det hele taget kunne fortsætte med at leve. Ib åbner for sit livs inderste oplevelser, problemer, skræk og sygdom, men – forklarer også hvordan han er kommet videre og bl.a. i dag også hjælper andre mennesker, unge som ældre, med lignende problemstillinger. Som en ”barmhjertig samaritaner” vil Ib meget gerne hjælpe andre – men vil ikke have penge for det. Han føler at de mange erfaringer han har fået igennem livet skal gives videre ved at tale om årsager, og ikke bare symptomer. Vi hører om Ib Grønbechs barndom, hvordan han fik mulighed for at få et trommesæt, selv om det ikke var velset i familien, om hans frygt og angst der varede til han fyldte 38 år inden han fik medicinsk behandling, om hans måde at referere til verden på i sine sange, samarbejdet med musikere, og mange andre helt personlige oplevelser. Det sætter mange af de muntre og finurlige tekster i perspektiv og fortæller hvordan livet i showbranchen kan være hårdt arbejde – men alligevel konkluderer – ”hvad har vi dog gjort siden vi skal have det så godt.” – Ib Grønbech opsummerer ved at fortælle at han hele livet har haft en særdeles trofast ven som han dagligt taler med – og takker for hver eneste dag – Vor Herre Jesus. Uden Ham havde det ikke fungeret og han er åben og taknemlig for at have den daglige kontakt. Livsudfordringerne gav, og giver også glæde – og det er Ib dybt taknemlig for.

I flere tidligere udsendelser har Georg Julin givet indblik i de vilkår og udfordringer der er for psykiatrien i Danmark. Med bl.a. behandlere, pårørende, sygdomsramte og i foreningsregi. I denne podcast møder Georg Julin en socialpædagog og støtte/kontaktperson under psykiatrien på Bornholm, der har sine opgaver som hjemmebesøgende. Tina Kornbek Meyer fortalte i en personlig samtale med Georg Julin om sit arbejde, at ”det totalt havde forandret hendes liv”, og da Georg Julin bl.a. kender Tina Kornbek Meyer fra hendes tidligere tid i mediebranchen, blev han naturligt nysgerrig over at høre den – i hans øre – positive udlægning af hendes arbejde med psykiatrien igennem nu flere år. Podcasten går derfor dybt ind i hendes arbejde, og giver et meget personligt indtryk af at have med sårbare mennesker at gøre – men også hvordan arbejdet har givet både borgeren og Tina Kornbek Meyer et nyt håb i mange tilfælde. Det er med andre ord et personligt portræt af arbejdet og medarbejderen, hvor det inderste i hendes hjerte får lov at bidrage positivt til dagligdagen – uden på nogen måde at gå i detaljer om den enkelte borger – og der er derfor fuld anonymitet. En samtale der for en gang skyld sætter fokus på en positiv side af den meget ofte kritiserede psykiatri i Danmark.

Georg Julin besøgte den berømte Louisekroen i Bølshavn på Bornholm for bl.a. at høre historien om hvordan flere kvinder gennem 172 år har haft særlig omsorg for ”husmandsstedet”. Louise Rasmussen, bedre kendt som Grevinde Danner og gift med Kong Frederik d.7. var den første. Louisekroens historie begynder dog først i 1973. Her blev kroen åbnet som spisested og steakhouse af Grethe Damgaard, der kom fra Herning. Med inspiration fra familiens restaurant, Hereford Beefstouw i Lund, ombyggede Grethe Damgaard det gamle husmandssted til en restaurant. Stalden blev til køkken, og de gamle værelser og stuer blev til

charmerende restaurantlokaler. Rygterne om de saftige og møre bøffer nåede snart både lokale og turister, og mange af Louisekroens gæster har således en mangeårig tradition for at besøge kroen. I slutningen af 1970’erne solgte Grethe Damgaard Louisekroen til et lokalt par, Margit og Robert Hansen, og i hele 39 år stod de i spidsen for Louisekroen. I 2018 valgte Robert og Margit meget fortjent at trække sig tilbage, og de solgte Louisekroen til det nuværende ejer-og værtspar Jan Handberg og Vibeke Kruse. Så – der står altid en kvinde bag, men i denne podcast fortæller både Jan og Vibeke historien om stedet og ikke mindst det helt specielle udvalg af retter med specialimporteret kød fra bl.a. Finland. Velkommen til 50-årsjubilæet for Louisekroen i Bølshavn.

Georg Julin mødte i foråret 2023 Bornholms borgmester Jacob Trøst. Som medlem af Det Konservative Folkeparti, og efter kun få måneder på Bornholm som politibetjent, blev han overraskende udpeget til borgmester af bl.a. Enhedslisten. En højst overraskende udgang på en konstitution der også senere skulle vise sig at blive et dilemma for den nyvalgte politiker. En situation der næsten kan sammenlignes med hvad der skete for den københavnske overborgmester der også måtte se sig i rollen som borgmester uden indflydelse. Øen Bornholm er dog mindre i omfang, og efter nogle dage hvor Jacob Trøst ganske grundigt overvejede sin situation, tog han bogstaveligt talt arbejdstøjet på som borgmester, og har siden været særdeles aktiv og inkluderende i sit daglige arbejde, og på den måde lært bornholmerne og deres mening at kende. Den folkelige opbakning bag personen Jacob Trøst synes at være helt tydelig, uanset hvilken partifarve man repræsenterer. At have erfaring med sig som politibetjent i særledes alvorlige kriminalsager, lader til at have haft en positiv indflydelse på borgmesterens daglige arbejde. Ved adskillige firma- og institutionsbesøg samt flere offentlige møder om aktuelle emner som f.eks. Bornholms kommende levering af grøn energi til både Tyskland og det øvrige Danmark, men måske ikke Bornholm selv, er et kernepunkt i de forhandlinger som Jacob Trøst har påtaget sig for at sikre bornholmerne at Folketingets beslutninger om at bruge øen til forsyning for andre lande og landsdele, også nødvendigvis får glæde for indbyggerne på den ø der i sin tid blev betegnet som Bright Green Island. Den personlige samtale med Jacob Trøst giver indblik i et menneske der nok mere er omsorgspraktikker end traditionel politiker. Måske opskriften på den politikertype som befolkningen i virkeligheden ønsker, i hvert fald hvis man spørger bredt omkring på Bornholm.

Georg Julin mødte i foråret 2023 Bornholms borgmester Jacob Trøst. Som medlem af Det Konservative Folkeparti, og efter kun få måneder på Bornholm som politibetjent, blev han overraskende udpeget til borgmester af bl.a. Enhedslisten. En højst overraskende udgang på en konstitution der også senere skulle vise sig at blive et dilemma for den nyvalgte politiker. En situation der næsten kan sammenlignes med hvad der skete for den københavnske overborgmester der også måtte se sig i rollen som borgmester uden indflydelse. Øen Bornholm er dog mindre i omfang, og efter nogle dage hvor Jacob Trøst ganske grundigt overvejede sin situation, tog han bogstaveligt talt arbejdstøjet på som borgmester, og har siden været særdeles aktiv og inkluderende i sit daglige arbejde, og på den måde lært bornholmerne og deres mening at kende. Den folkelige opbakning bag personen Jacob Trøst synes at være helt tydelig, uanset hvilken partifarve man repræsenterer. At have erfaring med sig som politibetjent i særledes alvorlige kriminalsager, lader til at have haft en positiv indflydelse på borgmesterens daglige arbejde. Ved adskillige firma- og institutionsbesøg samt flere offentlige møder om aktuelle emner som f.eks. Bornholms kommende levering af grøn energi til både Tyskland og det øvrige Danmark, men måske ikke Bornholm selv, er et kernepunkt i de forhandlinger som Jacob Trøst har påtaget sig for at sikre bornholmerne at Folketingets beslutninger om at bruge øen til forsyning for andre lande og landsdele, også nødvendigvis får glæde for indbyggerne på den ø der i sin tid blev betegnet som Bright Green Island. Den personlige samtale med Jacob Trøst giver indblik i et menneske der nok mere er omsorgspraktikker end traditionel politiker. Måske opskriften på den politikertype som befolkningen i virkeligheden ønsker, i hvert fald hvis man spørger bredt omkring på Bornholm.

Georg Julin havde i midten af 2021 en podcastsamtale med Finn Jørgen Jensen om begrebet ”kalktabletter” og deres udeblivende virkning på vores knoglesystem. I over 25 år har han forsøgt at gøre offentligheden opmærksom på at indholdet af kalkprodukter ingen virkning har på knoglerne, og at sygdommen Osteoporose er stigende i samfundet. Finn Jørgen Jensen har bl.a. haft møde med Folketingets Sundhedsudvalg samt Fødevarestyrelsen, hvorunder kosttilskud som bl.a. kalktabletter hører.

Man har nu fejlbehandlet befolkningen gennem 25 år med virkningsløse kalktabletter.

I 1998 var der 300.000 Osteoporoseramte patienter, og i 2023 har vi 6-700.000. I 2005 dannede Finn Jørgen Jensen en alternativ Osteoporoseforening, da han blev ekskluderet i en lokalafdeling af den bestående forening for at kritisere den manglende kontrol og videnskabelige dokumentation for de kalkprodukter der blev annonceret for i Osteoporoseforeningens blad. Nu inviterer denne forening så for første gang til offentligt møde – i Aalborghallen – tirsdag den 14. marts kl. 20.00 – hvor alt materialet bliver fremlagt. Det er resultater der ikke alene påviser problemer med kosttilskudstabletter, men også anviser løsninger til den enkelte person omkring forebyggelse af knogleskørhed. I denne podcast redegør Finn Jørgen Jensen præcist for det som han kalder skandalen fra de offentlige myndigheder, men også for de løsninger der bør italesættes langt mere effektivt. De produkter der tilbydes forbrugerne, har ingen virkning. I podcasten giver Finn Jørgen Jensen klar besked på, hvad optagelige tabletter bør indeholde.

Georg Julin har i to udsendelser mødt det musikalske ægtepar Poul Halberg og Jette Schandorf til en ærlig samtale om 42 år i musikkens verden – og siden 2013 i samme orkester – Halberg & Friends. Herudover musikalske eksempler på tidligere udgivelser og den nyeste udgivelse i september 2022, albummet ”Nu”. Første udsendelse er en samtale med sangeren, komponisten, produceren og guitaristen Poul, der som 12-årig fik sin første el-guitar og siden midten af 1970’erne har dedikeret sit liv til musikken og skrevet et utal af sange til den danske musikscenes mest fremtrædende solister og bands. Samtalen foregår hjemme i deres lydstudie hvor tæt på 40 guitarer taler sit tydelige sprog om, at det er Pouls redskab til de flere hundrede hits han har skrevet, indspillet eller produceret. Sange som bl.a.: Jeg vil la' lyset brænde, Magi i luften, Væk mig, Re-Sepp-Ten, Efterår, Elskes af dig, Mandagsstævnemøde, Spiller et spil, Transit, etc., etc. – en uendelig liste af danske hitlistesange med bands som Halberg Larsen, Ray Dee Ohh, News, Moonjam og en lang række andre danske orkestre og solister. I samtalen fortæller Poul om sit liv med musikken og de mange konstellationer han har medvirket i, og om samarbejdet i indspilningsstudierne samt foran på, og bag scenen. I den anden udsendelse er bassisten Jette med i samtalen og fortæller bl.a. om sin opvækst med klassisk musik, forholdet til musikkens verden bl.a. gennem sin far og sine søskende, en bog med anmeldelser af en lang række af koncerter i Montmartre som helt ung pige, hvordan de to mødte hinanden ved et tilfældigt ”stævnemøde” i et musikstudie og senere resulterede i ægteskab og to børn – og et fælles liv i musikkens verden. Jette og Poul fortæller om samarbejde i musikkens univers, på scenen og privat, og afslutter med sammen at lægge op til en ny sang på repertoiret med tekst af Elisabeth Gjerluff Nielsen og melodi af Poul Halberg, ”Lukker et vindue”. Teksten skrev Elisabeth kort tid inden sin død i 2022 til Halberg & Friends. De to udsendelser giver et varmt indblik ind i den musikalske verden, hvor samspil og harmoni i høj grad også omhandler kærlighed – til musikken – og hinanden. God fornøjelse og tak for den ærlige samtale om over 40 års musik - og sammenhold.

Georg Julin har i to udsendelser mødt det musikalske ægtepar Poul Halberg og Jette Schandorf til en ærlig samtale om 42 år i musikkens verden – og siden 2013 i samme orkester – Halberg & Friends. Herudover musikalske eksempler på tidligere udgivelser og den nyeste udgivelse i september 2022, albummet ”Nu”. Første udsendelse er en samtale med sangeren, komponisten, produceren og guitaristen Poul, der som 12-årig fik sin første el-guitar og siden midten af 1970’erne har dedikeret sit liv til musikken og skrevet et utal af sange til den danske musikscenes mest fremtrædende solister og bands. Samtalen foregår hjemme i deres lydstudie hvor tæt på 40 guitarer taler sit tydelige sprog om, at det er Pouls redskab til de flere hundrede hits han har skrevet, indspillet eller produceret. Sange som bl.a.: Jeg vil la' lyset brænde, Magi i luften, Væk mig, Re-Sepp-Ten, Efterår, Elskes af dig, Mandagsstævnemøde, Spiller et spil, Transit, etc., etc. – en uendelig liste af danske hitlistesange med bands som Halberg Larsen, Ray Dee Ohh, News, Moonjam og en lang række andre danske orkestre og solister. I samtalen fortæller Poul om sit liv med musikken og de mange konstellationer han har medvirket i, og om samarbejdet i indspilningsstudierne samt foran på, og bag scenen. I den anden udsendelse er bassisten Jette med i samtalen og fortæller bl.a. om sin opvækst med klassisk musik, forholdet til musikkens verden bl.a. gennem sin far og sine søskende, en bog med anmeldelser af en lang række af koncerter i Montmartre som helt ung pige, hvordan de to mødte hinanden ved et tilfældigt ”stævnemøde” i et musikstudie og senere resulterede i ægteskab og to børn – og et fælles liv i musikkens verden. Jette og Poul fortæller om samarbejde i musikkens univers, på scenen og privat, og afslutter med sammen at lægge op til en ny sang på repertoiret med tekst af Elisabeth Gjerluff Nielsen og melodi af Poul Halberg, ”Lukker et vindue”. Teksten skrev Elisabeth kort tid inden sin død i 2022 til Halberg & Friends. De to udsendelser giver et varmt indblik ind i den musikalske verden, hvor samspil og harmoni i høj grad også omhandler kærlighed – til musikken – og hinanden. God fornøjelse og tak for den ærlige samtale om over 40 års musik - og sammenhold.

Georg Julin overværede i efterårsferien 2022 en ”godnathistorie” i Svaneke Kirke en hverdagsaften kl. 18.30 sammen med omkring 30 andre mennesker – yngre som ældre. Denne aftens historie var en gendigtning af Jobs bog, og efter omkring 15 minutters fortælling blev der fælles sunget godnatverset ”Jeg er træt og går til ro…” efterfulgt af et fælles Fadervor. Samtidig i 20 kirker på Bornholm foregik disse korte godnathistorier hele ugen – skabt af en idé af sognepræst Pernille Bolø. Ved indgangen fik man udleveret et lille indholdshæfte, vedhæftet en mini-engel. På første side står der: ”Du er selv en historie – Engang blev du født, og så var historien i gang. Du voksende og mødte modgang og medgang, og fik hele tiden lidt mere visdom og erfaring i livet. – Nogle kapitler i din fortælling har ikke været nemme at være i, mens andre har været fulde af lykke, sjov, spænding og kærlighed. Alle kapitler hører med. Alle kapitler er vigtige. Vi kan forestille os dem, som nogle af de millioner af usynlige sider, der findes bagerst i Bibelen: Den fortsatte historie om Gud og menneskers liv i verden. Nogle af siderne er dine. Hvordan lyder de? Det er en helt ny måde at invitere mennesker i kirke på, og jeg har inviteret Pernille Bolø til en hjemmestuesamtale om idéen bag projektet, om idéen kan brede sig til hele landet, og – hvilken historie hun selv har at bringe.

Georg Julin har lavet podcast om problemerne med bl.a. psykiatrien, men ser nu også på det generelt omdiskuterede emne – sundhedsvæsenet og de fem regioner. Tidligere chef og kirurg Ulf Helgstrand, Rigshospitalet, sagde op i protest mod bl.a. Sundhedsplatformen, der efter hans mening er en skandale. Ulf Helgstrand kommer i podcasten ind på en række påviste problemer og opfordrer til at lægge de fem regioner sammen til ét landsdækkende sundhedssystem. De mange konkrete oplysninger om problemer, men til gengæld også kontante forslag på hvad der bør gøres hurtigst muligt, lægger op til en åben debat hvor både politikere og sundhedspersonale bør tale effektivt sammen om sikring af Danmarks fremtidige sundhedsvæsen. Podcasten er egnet til at gennemlytning op til flere gange med de mange konkrete problemstillinger og tilsvarende forslag til handling som Ulf Helgstrand giver til forståelse.

Georg Julin har i ”ærlige samtaler” haft flere generationer repræsenteret med hver deres historie, ønsker eller særlige oplevelse. I denne samtale skal vi lytte til den unge 20-årige Sofus Rasmussen der er passioneret musiker og påbegyndte en uddannelse på Esbjerg Konservatorium fra efteråret 2022. Udover at spille bas, keybord, guitar, ”eller hvad der ellers er behov for”, som han siger, er han en afgjort troende kristen. Hans mål er er leve en hverdag hvor hans omgangskreds bliver konfronteret med hans tro, så de også kan tage stilling til den mulighed. På en måde er Sofus lige så åben om sin tro som nutidens muslimer i det danske samfund. Alene det, er ikke så sædvanligt – og lige til. Samtalen indledes med at vi refererer til Michael Berthelsen, der laver samtaler med ældre personer og bringer dem, efter deres bortgang. I tilfældet med Sofus, vender vi det gode begreb lidt på hovedet og spørger ham om, hvad han gerne vil konfronteres med af ønsker og mål for livet om 50 år, når han er fyldt 70 år. Med andre ord, er Sofus allerede nu sikker på at han vil forfølge målet om f.eks. at være en troende kristen, og – hvad er så hans livsmål i det hele taget? Vi bliver præsenteret for fire nye sange som Sofus har skrevet til et album der netop er udkommet på digitale kanaler med titlen ”Kind of Worship”. Portrættet og samtalen med Sofus Rasmussen drejer sig om musik, sociale omgivelser, oprigtighed, tro og håb for fremtiden – som han vil tjekke om lykkedes, om – 50 år 😉 God fornøjelse med en oprigtig og ærlig Sofus Rasmussen – 20 år og musiker.

Georg Julin har i ”ærlige samtaler” haft flere generationer repræsenteret med hver deres historie, ønsker eller særlige oplevelse. I denne samtale skal vi lytte til den unge 20-årige Sofus Rasmussen der er passioneret musiker og påbegyndte en uddannelse på Esbjerg Konservatorium fra efteråret 2022. Udover at spille bas, keybord, guitar, ”eller hvad der ellers er behov for”, som han siger, er han en afgjort troende kristen. Hans mål er er leve en hverdag hvor hans omgangskreds bliver konfronteret med hans tro, så de også kan tage stilling til den mulighed. På en måde er Sofus lige så åben om sin tro som nutidens muslimer i det danske samfund. Alene det, er ikke så sædvanligt – og lige til. Samtalen indledes med at vi refererer til Michael Berthelsen, der laver samtaler med ældre personer og bringer dem, efter deres bortgang. I tilfældet med Sofus, vender vi det gode begreb lidt på hovedet og spørger ham om, hvad han gerne vil konfronteres med af ønsker og mål for livet om 50 år, når han er fyldt 70 år. Med andre ord, er Sofus allerede nu sikker på at han vil forfølge målet om f.eks. at være en troende kristen, og – hvad er så hans livsmål i det hele taget? Vi bliver præsenteret for fire nye sange som Sofus har skrevet til et album der netop er udkommet på digitale kanaler med titlen ”Kind of Worship”. Portrættet og samtalen med Sofus Rasmussen drejer sig om musik, sociale omgivelser, oprigtighed, tro og håb for fremtiden – som han vil tjekke om lykkedes, om – 50 år 😉 God fornøjelse med en oprigtig og ærlig Sofus Rasmussen – 20 år og musiker.

Georg Julin har i flere podcasts fokuseret på psykiatrien i Danmark der i den grad er udsat for kritik. I efteråret tales der i Folketinget om at der ”snarest skal ses på problemet – måske for en ti-årsplan”. En kritik der har været påpeget af behandlere både i systemet og uden for systemet, af pårørende, og af syge selv. De første seks udsendelser findes på flere podcastplatforme, herunder Spotify, og denne udsendelse udskiller sig ved at det er en mor der har skrevet en bog om sin datters forløb med det offentlige behandlingssystem. Bogen vil, sammen med de andre podcasts, forhåbentlig danne grundlag for en kommende høring i Landstingssalen hvor formålet er at orientere politikere og offentligheden om de kæmpe konsekvenser psykiatriens arbejdsmetoder har for det kommende danske samfund, og forhåbentlig ændre vilkårene. Bogen hedder ”At være menneske i et umenneskeligt system”, og er udgivet af Forlaget Skriveboblen.

Birgitte Warberg skriver som indledning til sin bog: ”Denne bog er blevet til, fordi jeg syntes, der manglede en bog om, hvordan det er at være forældre til et barn, der er ramt af anoreksi, og hvordan mødet med det offentlige behandlingssystem opleves. Denne bog er først og fremmest skrevet for at gie de pårørende en stemme. Da min egen datter blev indlagt, kunne jeg godt have brugt sådan en bog til at spejle mig i. Bl.a. den altopslugende følelse af afmagt. I første omgang overfor anoreksiens væsen. Senere afmagten overfor behandlingen og et system, hvor vi ikke følte os set eller hørt. Denne bog indeholder historier fra de pårørende, indlæg fra fagpersoner og forskellige artikler, som tilsammen tegner et billede af, hvad anoreksi er for en tilstand, hvordan familien påvirkes, og hvordan behandlingen i børne- & ungdomspsykiatrien ser ud i dag.”

Georg Julin har i flere podcasts fokuseret på psykiatrien i Danmark der i den grad er udsat for kritik. I efteråret tales der i Folketinget om at der ”snarest skal ses på problemet – måske for en ti-årsplan”. En kritik der har været påpeget af behandlere både i systemet og uden for systemet, af pårørende, og af syge selv. De første seks udsendelser findes på flere podcastplatforme, herunder Spotify, og denne udsendelse udskiller sig ved at det er en mor der har skrevet en bog om sin datters forløb med det offentlige behandlingssystem. Bogen vil, sammen med de andre podcasts, forhåbentlig danne grundlag for en kommende høring i Landstingssalen hvor formålet er at orientere politikere og offentligheden om de kæmpe konsekvenser psykiatriens arbejdsmetoder har for det kommende danske samfund, og forhåbentlig ændre vilkårene. Bogen hedder ”At være menneske i et umenneskeligt system”, og er udgivet af Forlaget Skriveboblen.

Birgitte Warberg skriver som indledning til sin bog: ”Denne bog er blevet til, fordi jeg syntes, der manglede en bog om, hvordan det er at være forældre til et barn, der er ramt af anoreksi, og hvordan mødet med det offentlige behandlingssystem opleves. Denne bog er først og fremmest skrevet for at gie de pårørende en stemme. Da min egen datter blev indlagt, kunne jeg godt have brugt sådan en bog til at spejle mig i. Bl.a. den altopslugende følelse af afmagt. I første omgang overfor anoreksiens væsen. Senere afmagten overfor behandlingen og et system, hvor vi ikke følte os set eller hørt. Denne bog indeholder historier fra de pårørende, indlæg fra fagpersoner og forskellige artikler, som tilsammen tegner et billede af, hvad anoreksi er for en tilstand, hvordan familien påvirkes, og hvordan behandlingen i børne- & ungdomspsykiatrien ser ud i dag.”

”Fokus på – Dannebrog – Jørgen Falkenberg og Georg Julin” - prodnr. 22-06-009 – Jørgen Falkenberg – afleveret – 07.07.2022

Georg Julin spørger ind til historien om Dannebrog der til tider vajer overalt i forbindelse i Danmark med nationale og sportslige begivenheder. Dannebrog er kun en af fire nationale faner der rent faktisk har et navn – imponerende – og de andre tre kan du få navnene på i podcasten, hvor medlem af bestyrelsen for Danmarkssamfundet, Jørgen Falkenberg, fortæller historien om vores fælles flag, og opfordrer ikke mindst unge mennesker til at stå vagt om flaget og historien. Vi får i udsendelsen eksempler på hvad en ”fanevagt” er, hvad Valdemarsdag har med Dannebrog at gøre, og hvad der sker hvert år den 15. maj på netop Valdemarsdag. Her kan man opleve i hundredevis af faner i store ”fanemarcher” rundt om i danske byer, og ikke mindst København, hvor der også er en særlig gudstjeneste i Holmens Kirke for – Dannebrog. Få et indblik i et af vores fælles symboler – og værn om respekten for – Dannebrog.

Lørdag den 18. juni 2022 kl. 14.00, var Georg Julin ordstyrer på en debat arrangeret af Mandecentret i folkemødets debattelt i Allinge. Emnet var "Psykisk vold - med børnene som våben". Medvirkende var Konstitueret chef for politik, udvikling og kommunikation hos Mødrehjælpen, Winnie Alim og Chef for Mandecentrets voldsfaglighed, Michael Panduro Hammer.

Bl.a. på baggrund af aktuelle TV-dokumentarudsendelser om eksempler på anklager om psykisk vold og efterfølgende langvarig behandling af Familieretshuset, var der lagt op til spørgsmål og svar til begge organisationer om indsigt, i hvad det betød for partnerne og ikke mindst børnene. Fra Mandecentrets årsberetning 2021 blev der læst et eksempel op om "Kims kamp for samvær med sin datter". På baggrund af den specielle autentiske sag blev der bl.a. spurgt ind til definitionen af psykisk vold, behandlingen, og hjælpen i forbindelse med svære skilsmisser, barnets tarv, hvilken hjælp der blev tilbudt, hvilke løsninger man kan hjælpe med, og hvad der skal til rent politisk for at ligestille med hjælp til - ikke blot "mænd og kvinder" - men til - mennesket - i de ulykkelige situationer. Der var spørgsmål fra salen og svar fra de to organisationer og generelle informationer om hvad Mødrehjælpen og Mandecentret kunne gøre hver for sig - og i samarbejde. Lyt med på debatten i tre kvarter over to afsnit, og få mere information på Mandecentret.dk

Lørdag den 18. juni 2022 kl. 14.00, var Georg Julin ordstyrer på en debat arrangeret af Mandecentret i folkemødets debattelt i Allinge. Emnet var "Psykisk vold - med børnene som våben". Medvirkende var Konstitueret chef for politik, udvikling og kommunikation hos Mødrehjælpen, Winnie Alim og Chef for Mandecentrets voldsfaglighed, Michael Panduro Hammer.

Bl.a. på baggrund af aktuelle TV-dokumentarudsendelser om eksempler på anklager om psykisk vold og efterfølgende langvarig behandling af Familieretshuset, var der lagt op til spørgsmål og svar til begge organisationer om indsigt, i hvad det betød for partnerne og ikke mindst børnene. Fra Mandecentrets årsberetning 2021 blev der læst et eksempel op om "Kims kamp for samvær med sin datter". På baggrund af den specielle autentiske sag blev der bl.a. spurgt ind til definitionen af psykisk vold, behandlingen, og hjælpen i forbindelse med svære skilsmisser, barnets tarv, hvilken hjælp der blev tilbudt, hvilke løsninger man kan hjælpe med, og hvad der skal til rent politisk for at ligestille med hjælp til - ikke blot "mænd og kvinder" - men til - mennesket - i de ulykkelige situationer. Der var spørgsmål fra salen og svar fra de to organisationer og generelle informationer om hvad Mødrehjælpen og Mandecentret kunne gøre hver for sig - og i samarbejde. Lyt med på debatten i tre kvarter over to afsnit, og få mere information på Mandecentret.dk

Georg Julin har både arbejdet med, og haft fokus på – lokale fødevarer, og de fordele og udfordringer der ligger i det begreb. Han har bl.a. produceret fem podcasts med titlen ”mad - en livsbetingelse i 6 millioner år” og denne aktuelle podcast med Jesper Zeihlund giver øget fokus på de muligheder, men også udfordringer, det vil bringe i de kommende år. Jesper Zeihlund er Grundlægger & Direktør for Nationalt Center for Lokale Fødevarer - nclf.dk og har i den forbindelse fingeren på pulsen med nært kendskab til og samarbejde med, så forskellige fødevareprodukter som Lammefjordens Gulerødder og Lammefjordens tangproduktion. Herimellem adskillige dagligvarer og produkter til gourmetrestauranter, så hele spektret er dækket. I forbindelse med denne podcast har den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine yderligere sat fokus på begrebet ”lokale fødevarer”, for skal vi fremover i langt højere grad sikre ”os selv” med fødevaresikkerhed fra lokalområder, når fødevareforsyningerne i den store verden hurtigt kan bryde sammen? Jesper Zeihlund udtaler bl.a.: ”For snart to år siden begyndte vi NCLF at skrive på en bog - Det gjorde vi fordi der var voldsomme ændringer på alle parametre i forhold til lokale fødevare - Det gik meget hurtigt fra ”Nice to have - Need to have”. Lokale fødevares betydning fik en helt ny, og meget mere alvorlig betydning. Det kom til at handle om fødevareforsyningssikkerhed på et alment nationalt plan. Så troede vi så, at bogen havde gjort sin pligt, da vi med den vildeste fantasi ikke drømte om, at lige om hjørnet lurede en ny, måske endnu mere alvorlig udfordring, selvfølgelig Ruslands invasion af Ukraine. Fødevare blev en agenda på verdensplan igen - Ingen tvivl om, at lokale fødevares betydning på ingen måder løser alle udfordringer, men det er en del af den overordnede løsning.” OG – så lige denne optakt til de to udsendelser fra Jesper Zeihlund: ”Den Danske fødevarefortælling har vi vist nok alle hørt - men ærlig talt, så er den lidt enfoldig og mangler i den grad de lokale nuancer der jo helt naturligt findes i vores lands lokale fødevarefortællinger. Gennem mange år har mange lokalområder prøvet at bidrage med deres egen unikke kulinariske fortælling og DNA, hvilket sammenlagt skulle give et helhedsbillede af hele nationens fødevarefortælling – Det, der desværre ofte sker er, at man bliver grebet af den lyriske fortællerlyst, og meget hurtigt falder over i en meget subjektiv eventyrprosa, der i alt for høj grad lyder som en tandpastareklame - Det der virkeligt skal til er, at man lokalt bliver bevidst om evidensen i ens lokale fortælling - lav forarbejdet med en massiv vidensindsamling: Historisk, geologisk, og sociologisk.”

Georg Julin har både arbejdet med, og haft fokus på – lokale fødevarer, og de fordele og udfordringer der ligger i det begreb. Han har bl.a. produceret fem podcasts med titlen ”mad - en livsbetingelse i 6 millioner år” og denne aktuelle podcast med Jesper Zeihlund giver øget fokus på de muligheder, men også udfordringer, det vil bringe i de kommende år. Jesper Zeihlund er Grundlægger & Direktør for Nationalt Center for Lokale Fødevarer - nclf.dk og har i den forbindelse fingeren på pulsen med nært kendskab til og samarbejde med, så forskellige fødevareprodukter som Lammefjordens Gulerødder og Lammefjordens tangproduktion. Herimellem adskillige dagligvarer og produkter til gourmetrestauranter, så hele spektret er dækket. I forbindelse med denne podcast har den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine yderligere sat fokus på begrebet ”lokale fødevarer”, for skal vi fremover i langt højere grad sikre ”os selv” med fødevaresikkerhed fra lokalområder, når fødevareforsyningerne i den store verden hurtigt kan bryde sammen? Jesper Zeihlund udtaler bl.a.: ”For snart to år siden begyndte vi NCLF at skrive på en bog - Det gjorde vi fordi der var voldsomme ændringer på alle parametre i forhold til lokale fødevare - Det gik meget hurtigt fra ”Nice to have - Need to have”. Lokale fødevares betydning fik en helt ny, og meget mere alvorlig betydning. Det kom til at handle om fødevareforsyningssikkerhed på et alment nationalt plan. Så troede vi så, at bogen havde gjort sin pligt, da vi med den vildeste fantasi ikke drømte om, at lige om hjørnet lurede en ny, måske endnu mere alvorlig udfordring, selvfølgelig Ruslands invasion af Ukraine. Fødevare blev en agenda på verdensplan igen - Ingen tvivl om, at lokale fødevares betydning på ingen måder løser alle udfordringer, men det er en del af den overordnede løsning.” OG – så lige denne optakt til de to udsendelser fra Jesper Zeihlund: ”Den Danske fødevarefortælling har vi vist nok alle hørt - men ærlig talt, så er den lidt enfoldig og mangler i den grad de lokale nuancer der jo helt naturligt findes i vores lands lokale fødevarefortællinger. Gennem mange år har mange lokalområder prøvet at bidrage med deres egen unikke kulinariske fortælling og DNA, hvilket sammenlagt skulle give et helhedsbillede af hele nationens fødevarefortælling – Det, der desværre ofte sker er, at man bliver grebet af den lyriske fortællerlyst, og meget hurtigt falder over i en meget subjektiv eventyrprosa, der i alt for høj grad lyder som en tandpastareklame - Det der virkeligt skal til er, at man lokalt bliver bevidst om evidensen i ens lokale fortælling - lav forarbejdet med en massiv vidensindsamling: Historisk, geologisk, og sociologisk.”

Krig, valg, folkemøder, sportskampe - listen er lang. Georg Julin har  sat psykolog Henrik Tingleff stævne i studiet for at tale om hans bog  ”Når flokdyret fejler”. Den er på mange måder dybt overraskende,  fascinerende og afhængighedsskabende, for essensen er – på baggrund af  talrige skelsættende forskningsresultater blandt mange forskellige  mennesketyper – at vi alle er – flokdyr. Når vi opdager det, er det  interessant at spejle sig selv i de kapitler som bogen er delt op i. Henrik Tingleff har selv gjort det, som inkarneret FCK-fan, så der er  ikke lagt låg på nogen som helst hemmeligheder. Undervejs får du forklaringer på alt fra MeToo til priserne på croissanter. Fra hvorfor  nogen lader den tomme toiletrulle hænge, til hvad der fik almindelige mennesker til at storme den amerikanske kongres. Fra fodboldspilleres  trang til tatoveringer, til de uendelige strategiprojekter og magtkampe  på kontorgangen. Bered dig på at blive både fascineret, forundret,  foruroliget – og rigtig meget klogere – på dine kollegaer og dine medarbejdere. På dine medmennesker. Og på dig selv. Bered dig også på en  vis modstand. For bogen afslører nogle knap så flatterende sandheder om  mennesket. Men det er selvfølgelig kun de andre, der fungerer som  fejlende flokdyr, ikke sandt? Et klogt menneske som dig træffer ikke  gentagne ukloge beslutninger – eller gør du? Lyt med og bliv klogere -  på dig selv!

Krig, valg, folkemøder, sportskampe - listen er lang. Georg Julin har sat psykolog Henrik Tingleff stævne i studiet for at tale om hans bog ”Når flokdyret fejler”. Den er på mange måder dybt overraskende, fascinerende og afhængighedsskabende, for essensen er – på baggrund af talrige skelsættende forskningsresultater blandt mange forskellige mennesketyper – at vi alle er – flokdyr. Når vi opdager det, er det interessant at spejle sig selv i de kapitler som bogen er delt op i. Henrik Tingleff har selv gjort det, som inkarneret FCK-fan, så der er ikke lagt låg på nogen som helst hemmeligheder. Undervejs får du forklaringer på alt fra MeToo til priserne på croissanter. Fra hvorfor nogen lader den tomme toiletrulle hænge, til hvad der fik almindelige mennesker til at storme den amerikanske kongres. Fra fodboldspilleres trang til tatoveringer, til de uendelige strategiprojekter og magtkampe på kontorgangen. Bered dig på at blive både fascineret, forundret, foruroliget – og rigtig meget klogere – på dine kollegaer og dine medarbejdere. På dine medmennesker. Og på dig selv. Bered dig også på en vis modstand. For bogen afslører nogle knap så flatterende sandheder om mennesket. Men det er selvfølgelig kun de andre, der fungerer som fejlende flokdyr, ikke sandt? Et klogt menneske som dig træffer ikke gentagne ukloge beslutninger – eller gør du? Lyt med og bliv klogere - på dig selv!

Georg Julin mødte første gang Jan ”Lune” Carlsen til en feriemesse i Herning i februar 2022. Jan Carlsen, som hans navn er, havde til opgave at underholde glade messegæster i samarbejde med rejsebureauet ANS Rejser, som han har arbejdet sammen med både i Danmark og udlandet. Hans underholdning viste sig at være en lang række sange af Kim Larsen, og når publikum lukkede øjnene og sang med på de mange kendte tekster, følte de at Kim Larsen stod lige foran og var – i levende live. Kropssproget, glæden, den karakteristiske stemme, ja alt hos Jan, matchede den sanger som hele Danmark har holdt af i mange år. Det blev til flere spændende møder med Jan Carlsen i samme weekend, og efterhånden åbnede der sig en historie – på godt og mindre godt – om de sidste 20 år hvor Lune Carlsen har rejst landet tyndt og underholdt familien Danmark. Hvordan ser andre musikere og sangere på at Lune Carlsen ”imiterer” Kim Larsen? Hvordan er livet på landevejen? Hvad får en nu 62-årig til at køre 80.000 km om året? Er det for at tjene penge, eller er det noget helt andet der driver ham til livet på landevejen, og hvordan er det lige med fortiden og hjemmelivet. Alle de spørgsmål, og flere ”tæt på”, får vi svar på i to udsendelser, hvor vi også får fire sange ”live” med stort band fra et TV-program i 2018 som dk4 har givet tilladelse til at bringe om Lune Carlsen. Sangene er: Langebro, Masser af succes, Rabalderstræde og Om lidt bli’r her stille.

Georg Julin mødte første gang Jan ”Lune” Carlsen til en feriemesse i Herning i februar 2022. Jan Carlsen, som hans navn er, havde til opgave at underholde glade messegæster i samarbejde med rejsebureauet ANS Rejser, som han har arbejdet sammen med både i Danmark og udlandet. Hans underholdning viste sig at være en lang række sange af Kim Larsen, og når publikum lukkede øjnene og sang med på de mange kendte tekster, følte de at Kim Larsen stod lige foran og var – i levende live. Kropssproget, glæden, den karakteristiske stemme, ja alt hos Jan, matchede den sanger som hele Danmark har holdt af i mange år. Det blev til flere spændende møder med Jan Carlsen i samme weekend, og efterhånden åbnede der sig en historie – på godt og mindre godt – om de sidste 20 år hvor Lune Carlsen har rejst landet tyndt og underholdt familien Danmark. Hvordan ser andre musikere og sangere på at Lune Carlsen ”imiterer” Kim Larsen? Hvordan er livet på landevejen? Hvad får en nu 62-årig til at køre 80.000 km om året? Er det for at tjene penge, eller er det noget helt andet der driver ham til livet på landevejen, og hvordan er det lige med fortiden og hjemmelivet. Alle de spørgsmål, og flere ”tæt på”, får vi svar på i to udsendelser, hvor vi også får fire sange ”live” med stort band fra et TV-program i 2018 som dk4 har givet tilladelse til at bringe om Lune Carlsen. Sangene er: Langebro, Masser af succes, Rabalderstræde og Om lidt bli’r her stille.

Georg Julin har mødt tidligere biskop Steen Skovsgaard som gik fra at være biskop til at blive ph.d.-studerende i en pensionsmoden alder. Han havde ellers regnet med nogle år med teologisk fordybelse, men kom til at føle sig ret alene – især da hans afhandling om Dommedag – mellem frygt og glæde – blev afvist ved fremlæggelsen. Det var en af hans livs største skuffelser, men med familien og en god vens rådgivning, besluttede Steen Skovsgaard sig til at forsøge en gang til. Grundlaget for Steen Skovsgaards interesse for dommedagen blev vakt da han over 25 år tidligere var præst i Gjellerup Kirke og kom i kontakt med en imam fra Grimhøjmoskéen i Aarhus. De kom til at tale om dommedag, som var et emne, der optog imamen. Mens de drak te, betroede imamen Skovsgaard, at der ikke gik en time, hvor han ikke tænkte på dommedag med frygt. Steen Skovsgaard lyttede forundret, og inden de skiltes, fik Steen Skovsgaard sagt noget i retning af: ”Jeg går slet ikke og bekymrer mig om dommedag, for som kristne tror vi på, at Jesus frelser os på dommedagen. Så jeg glæder mig faktisk til dommedag.” Som biskop blev Skovsgaard en del af en debat om dommedag. En journalist fra Ritzaus Bureau lavede et interview, hvor Skovsgaard blev spurgt, om han så klimaforandringerne som et tegn på dommedag. Skovsgaard henviste til det sted i Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger: ”Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.” Udtalelserne førte til en middelstor mediestorm, hvor det teologiske landskab var delt, og det skærpede Skovsgaards optagethed af temaet. Steen Skovsgaard fortæller i de to udsendelser åbent om hans ønske om dialog mellem islam og kristendom om dommedag – og det giver lytterne en del at tænke over.

Georg Julin har mødt tidligere biskop Steen Skovsgaard som gik fra at være biskop til at blive ph.d.-studerende i en pensionsmoden alder. Han havde ellers regnet med nogle år med teologisk fordybelse, men kom til at føle sig ret alene – især da hans afhandling om Dommedag – mellem frygt og glæde – blev afvist ved fremlæggelsen. Det var en af hans livs største skuffelser, men med familien og en god vens rådgivning, besluttede Steen Skovsgaard sig til at forsøge en gang til. Grundlaget for Steen Skovsgaards interesse for dommedagen blev vakt da han over 25 år tidligere var præst i Gjellerup Kirke og kom i kontakt med en imam fra Grimhøjmoskéen i Aarhus. De kom til at tale om dommedag, som var et emne, der optog imamen. Mens de drak te, betroede imamen Skovsgaard, at der ikke gik en time, hvor han ikke tænkte på dommedag med frygt. Steen Skovsgaard lyttede forundret, og inden de skiltes, fik Steen Skovsgaard sagt noget i retning af: ”Jeg går slet ikke og bekymrer mig om dommedag, for som kristne tror vi på, at Jesus frelser os på dommedagen. Så jeg glæder mig faktisk til dommedag.” Som biskop blev Skovsgaard en del af en debat om dommedag. En journalist fra Ritzaus Bureau lavede et interview, hvor Skovsgaard blev spurgt, om han så klimaforandringerne som et tegn på dommedag. Skovsgaard henviste til det sted i Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger: ”Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.” Udtalelserne førte til en middelstor mediestorm, hvor det teologiske landskab var delt, og det skærpede Skovsgaards optagethed af temaet. Steen Skovsgaard fortæller i de to udsendelser åbent om hans ønske om dialog mellem islam og kristendom om dommedag – og det giver lytterne en del at tænke over.

Georg Julin har besøg af – Nicky Russell – ja, rigtigt – navnet klinger bekendt – for han er oldebarn af den danske sanger Vilhelm Edvin Russell, bedre kendt under kunstnernavnet Eddie Russell – som oprindeligt, blandt utallige andre værker, udgav ”Sømanden Bill den fromme” i 1940 (senere igen gjort kendt af Kim Larsen). Nicky Russell var i 2012 medstifter af den danske populære ”urban pop-trio ” L.I.G.A

Nicky Russell, Feras Agwa og Ihan Haydar skrev kontrakt med RE:A:CH (Chief 1 og Remee) og debutalbummet "L.I.G.A" udkom den 28. marts 2014. Resten er historie, og det er den hudløst ærlige og indsigtsfulde historie som Nicky Russell fortæller om i udsendelsen, hvor han også beretter om sit helt personlige liv der i den grad har sat sit præg på sit arbejde. I de to udsendelser hører vi fem populære signatursange fra L.I.G.A og Nicky giver sit bud på hvad hans liv skal bruges til fremover – i musikkens og kærlighedens tjeneste. Undervejs fortæller han om sine dybe tanker på baggrund af opvæksten og de visioner han har for en langt bedre verden, specielt efter at være blevet far. Nicky Russell er en dyb personlighed der lader ærligheden råde i sit liv – og sine sange.

Følgende sange spilles i de to programmer: "Julia" Musik: Chief 1 Tekst: Nicky Russell, Feras Agwa, Remee, Chief 1, "Den Første Gang" Musik: Chief 1 Tekst: Nicky Russell, Feras Agwa, Remee, Chief 1, "POP" Musik: Lasse Baunkilde Tekst: Nicky Russell, Basim, Lasse Baunkilde, "Kun For Et Øjeblik" Musik: Chief 1 Tekst: Nicky Russell, Feras Agwa, Chief 1, "En Sidste Gang" Musik: Rune Braager Tekst: Nicky Russell, Marcus Winther-John, Tim Christensen.

Georg Julin har besøg af – Nicky Russell – ja, rigtigt – navnet klinger bekendt – for han er oldebarn af den danske sanger Vilhelm Edvin Russell, bedre kendt under kunstnernavnet Eddie Russell – som oprindeligt, blandt utallige andre værker, udgav ”Sømanden Bill den fromme” i 1940 (senere igen gjort kendt af Kim Larsen). Nicky Russell var i 2012 medstifter af den danske populære ”urban pop-trio ” L.I.G.A

Nicky Russell, Feras Agwa og Ihan Haydar skrev kontrakt med RE:A:CH (Chief 1 og Remee) og debutalbummet "L.I.G.A" udkom den 28. marts 2014. Resten er historie, og det er den hudløst ærlige og indsigtsfulde historie som Nicky Russell fortæller om i udsendelsen, hvor han også beretter om sit helt personlige liv der i den grad har sat sit præg på sit arbejde. I de to udsendelser hører vi fem populære signatursange fra L.I.G.A og Nicky giver sit bud på hvad hans liv skal bruges til fremover – i musikkens og kærlighedens tjeneste. Undervejs fortæller han om sine dybe tanker på baggrund af opvæksten og de visioner han har for en langt bedre verden, specielt efter at være blevet far. Nicky Russell er en dyb personlighed der lader ærligheden råde i sit liv – og sine sange.

Følgende sange spilles i de to programmer: "Julia" Musik: Chief 1 Tekst: Nicky Russell, Feras Agwa, Remee, Chief 1, "Den Første Gang" Musik: Chief 1 Tekst: Nicky Russell, Feras Agwa, Remee, Chief 1, "POP" Musik: Lasse Baunkilde Tekst: Nicky Russell, Basim, Lasse Baunkilde, "Kun For Et Øjeblik" Musik: Chief 1 Tekst: Nicky Russell, Feras Agwa, Chief 1, "En Sidste Gang" Musik: Rune Braager Tekst: Nicky Russell, Marcus Winther-John, Tim Christensen.

Journalist Abelone Glahn og Georg Julin ser på hvad der arbejdsmæssigt skal ske efter pensionsalderen. Abelone Glahn, der er selvstændig på 21. år, har skrevet bogen ”Senior og selvstændig” – om at tage hul på det 3. arbejdsliv – ikke med frivilligt arbejde, men som en ekstra indtjening. Bogen indeholder fortællinger fra 14 selvstændige seniorer, dels nystartede, dels erfarne – mellem 63 og 80 år – der giver inspiration og tips til at andre om at gøre det samme. Rent praktisk indeholder bogen også konkret information om praktiske økonomiske regler der, ifølge Abelone Glahn, er en ”rystende jungle” at komme igennem i det offentlige system. Bogen er dermed en guide til både motivation, opstart og gennemførelse af egen selvstændig virksomhed – og ”nyde livet imens”. Til sidst i udsendelsen fortæller Abelone Glahn om endnu en vigtig bog der udgives foråret 2022. ”Skal du ta’ det hele med dig? – gør plads til næste kapitel i tide.” Den er bygget på egne erfaringer af at flytte fra over 600 kvm. på Falster, til 65 kvm. på Østerbro. At afvikle – frem for at efterkommerne skal have besværet, men også at give dele af historien videre til de næste generationer – i tide.

I genudsendelsen fra lidt over fire år siden, taler Georg Julin med sangerægteparret Lis og Per Kauczki om deres mange år i underholdningsbranchen.

De mener selv at de, som frisører, kommer fra bunden af hierarkiet, men med glæde har haft ”deres allerbedste år” på landevejen, hvor de kan underholde mennesker og dele ud af deres glæde og gode humør. De fortæller om de mange andre sider af livet som bl.a. sygdom, ulykker, glæder og afstandtagen fra deres børns kristendom, som de til sidst selv blev en aktiv del af. Med godt humør og indbyrdes glæde fortæller de dybt personlige historier om hændelser som kun har været berørt i medieoverskrifter, og deres stolthed af at være med i den såkaldte Danskpopgenre.