
iBlowyourmind
By Brian Dahl

iBlowyourmindJan 27, 2020

#012 - Thürmer Tools / TwentySeven - en spirituelt ledet virksomhed
I dette tredje interview af virksomhedsejere og ledere i virksomheder der praktiserer en art "bæredygtig ledelse", er vi oppe i Gilleleje og tale med Erick Thürmer. Erick er også kendt som "Den spirituelle CEO" efter bogen af samme navn - se: https://www.erickthurmer.com.
Hør med om spiritualitet og business, hvor vi kommer omkring en virksomhed der i høj grad omfavner de kvindelige energier og benytter en spirituel guide. Hør også med om, hvordan det påvirker virksomhedskulturen - i en gammel virksomhed der går flere generationer tilbage - og om den innovation der ligger i at skabe 3D printede bore og skæreværktøjer.

#011 - Jysk Råhusmontage - en Teal organisation
Jysk Råhusmontage påbegyndte en komplet transformation i 2017, med det mål at blive en "Teal organisation" (Frederic Laloux), der bl.a. omfatter selvledelse. Jeg besøgte Søren Skjold Andersen (tidl. direktør, nu bestyrelsesformand i virksomheden) for at høre mere om baggrunden for, at han indledte tranformationen, hvordan det er gået og hvilke erfaringer de har høstet.
Hør med og "mød" en autentisk og anderledes tænkende leder, og om, hvordan det hele startede i et træ. Hør om flaskehalsteori, vigtigheden af at arbejde med sig selv, hvor svært det kan være at aflære et gammelt mindset, hvor radikal informationsdeling kan være og om, hvorfor Søren praktiserer selvhypnose. Hør med når Søren åbent deler ud om de fejl de også har begået, og om, hvad det egentligt kræver at begive sig på sådan en rejse.
Selvom vi tog udgangspunkt i Jysk Råhusmontage, kom vi også omkring Geodrilling og den forening (Termonet Danmark) der skal innovere omkring lodret jordvarme.

#010 - netIP - proces og menneskeorienteret ledelse
I denne episode besøger og interviewer jeg Carsten Hedemann, CEO i IT virksomheden netIP, i Thisted. Se: https://www.netip.dk
netIP er kendt - ikke mindst IT kredse - som en virksomhed med et godt ry for at være en rigtig god arbejdsplads. Så meget vidste jeg godt i forvejen, men hør med, når Carsten fortæller om, hvad der har formet hans grundsyn på ledelse, hvordan rejsen har forløbet og lidt om hvad fremtiden måske bringer.
"Hos os vasker vi trappen oppefra" og "Hvad i himlens navn skulle få mig til at vælge mig selv som leder idag" er nogle af Carsten's citater.
netIP er - for mig - en kandidat som en "bæredygtig virksomhed" (psykologisk bæredygtighed), om end denne bæredygtighed findes i mange varianter.
Det var en meget inspirerende snak, og jeg håber at denne inspiration også skinner igennem i podcast episoden, således at du måske selv får lyst til at gennemføre en transformation (underforstået, at du er i spidsen for virksomheden).
Det blev en lidt lang episode, men der er indsat en lille pause ca. halvvejs i episoden.

#009 - bæredygtige organisationer og ledelse
Nu går den ikke længere. Efter at jeg i flere episoder har refereret til "bæredygtige organisationer" og til "bæredygtig ledelse", vil denne podcast episode blive dedikeret til en nærmere gennemgang, om end det kun er en begyndelse. Mere specifikt vil jeg gennemgå er par bevægelser rundt om i den store verden. Den ene er kendt som "BusinessRoundTable" og den anden som "BetaCodex" (hvor jeg dog også gennemgår dele af bevægelsen "Beyond Budgetting Round Table").
Deep-dive referencer:
1) BusinessRoundTable
https://www.businessroundtable.org/business-roundtable-redefines-the-purpose-of-a-corporation-to-promote-an-economy-that-serves-all-americans
2) BetaCodex
3) Open Space Technology (generel):

#008 - overbevisninger
Hvad er en overbevisning egentlig, og hvad er det der gør den så vigtig for, hvordan dit liv udfolder sig? Hvor stammer de fra, og hvem ejer dem i grunden? Hør lidt om de forskellige klasser af overbevisninger, og om hvordan man bedst kan give dem et service check og justere dem til, at de støtter bedre op om, hvordan du ønsker at leve dit liv. Her er det, at jeg vil introducere min 5-trins model.

#007 - kort sommerhilsen
En lille sommerhilsen fra min hængekøje :-)

#006 - videndeling
Hvad betyder videndeling for virksomheder, og hvordan deles denne viden bedst? Hvilke problemer ser vi med spredning af viden i nutidens virksomheder, og hvad tænker du om "radikal videndeling" som er når "sensitiv information" som f.eks. medarbejder løn og performance data, deles åbent med alle i fremtidens virksomheder?

#005 - aldersdiskrimination
Som en form for fortsættelse af episode 4 om mangfoldighed i organisationer, tager vi denne gang hul på den diskrimerende side, eller mere specifikt "aldersdiskrimination". Hvad er det for en størrelse? Hvornår rammer det? Er det et større problem i Danmark? Hvorfor diskriminerer man, Hvem er det der diskriminerer og forventes problemet at blive værre eller bedre i fremtiden? Flere spørgsmål indenfor et svært emne, hvorfor jeg har fået hjælp af professor ved AAU Per H. Jensen.

#004 - mangfoldighed i organisationer (og bagsiden ifa. diskrimination)
Hvad er mangfoldighed i relation til organisationer, hvilke former findes der, og ER vi egentlig mangfoldige (heterogene) eller homogene? Betyder mangfoldighed noget for resultatet, for bundlinjen og for tilfredsheden i organisationen, og hvorfor er det egentlig så bøvlet, det der mangfoldighed? Podcast episoden er tænkt som et slags hovedafsnit for evnt. kommende episoder om specifikke former for mangfoldighed og diskrimination, som jo er bagsiden af medaljen.

#003 - Løn(regulering), performance management, bonusser og talentudviklingsprogrammer
Vi gennemgår spørgsmål som medarbejderløn (+regulering), klassisk performance management, talentudviklingsprogrammer, bonusser, KPI'er, medarbejderudviklingssamtaler og reduktioner af medarbejderstyrken under kriser, alt sammen med udgangspunkt i de klassiske, industribaserede organisations og ledelsesformer. Der bliver ikke holdt igen, når det skal forklares, hvorfor bonusser ikke virker (i tilfælde hvor der arbejdes med viden).
Episoden anviser også alternative veje, hvis man ønsker at gå i en retning af bedre og mere (psykologisk) bæredygtige modeller.
Udvalgte referencer:
https://www.youtube.com/watch?v=dgKKPQiRRag (forklaring til, hvorfor bonusser ikke virker, og hvad der reelt virker motiverende)
https://mortenmunster.com/bonusser-virker-ikke-saa-fjern-dem/ (en fin artikel om, hvorfor bonusser ikke virker)

#002 - virksomheders formål (nutidige såvel som fremtidige, bæredygtige organisationer)
Denne episode er dedikeret til at hudflette emnet "purpose" (= mission = formål), og forholder sig kritisk til, hvordan det anvendes i dag. Mener (nutidens) virksomheder deres "formål" og kan det betale sig? Episoden er også det første afsnit der berører emnet "bæredygtige organisationer" og "formål" kobles til disse, fremtidige organisations- og ledelsesformer.
Udvalgte referencer:
1. Udviklingen i brug af ”formål” sat ift. ”bæredygtighed”:https://www.ey.com/Publication/vwLUAssets/EY-about-purpose-and-business/$FILE/EY-about-purpose-and-business.pdf
2. Statistik omkring medarbejdere i relation til ”formål”: https://www.purposeplus.com/uploads/The-Purpose-Driven-Employee-050116.pdf
3. Gallups undersøgelse af global arbejdstilfredshed: https://www.gallup.com/workplace/236495/worldwide-employee-engagement-crisis.aspx
4. Simon Sinek’s video om "Why": https://youtu.be/IPYeCltXpxw
5. Morten Münster’s artikel om brug af purpose: https://mortenmunster.com/begrebet-purpose-er-overvurderet-misforstaaet-og-oedelaeggende/(han linker også til en god guide inde i indslaget, som jeg plukker fra, men som er beskyttet bag et login).

#001 - Omgangsformer, rapport, matching og spejling
Denne podcast episode kommer omkring omgangsformer i relation til ledelse og mennesker imellem i almindelighed. Der nørdes i bund med begreber som: Rapport, matching, spejling, kommunikationsdistance, lytning og repræsentationssystemer, og der gives flere eksempler fra dagligdagen.