Velkommen til podcast-afsnit nummer 1 fra LÆSEFEST, en bogklub og et fællesskab for kvalitetslitteratur fra mikroforlag.
Digter Rolf Sparre Johansson er i samtale med Lars-Emil Foder om digtsamlingen 'Lysets jord'.
Lysets jord er en bog om at bevæge sig: gennem året, der går, og tiden, der nærmest står stille. I kædesting danner bogens sætninger en vaklende, alvorlig og sommetider lykkelig passage gennem dage så langstrakte som motorveje, pizza i parken, arbejdsløshed, angst og håb. Udgivet på Forlaget Harpyie 2021.
Rolf Sparre Johanssons fjerde bog er en sitrende række digte, som med humor og klarsyn står som en række enestående billeder på, hvordan det er at være uden for samfundets fællesskab og i stedet søge forbindelser til naturen.
Rolf Sparre Johansson (f. 1985) debuterede i 2015 med den anmelderroste digtsamling Søvn og har efterfølgende udgivet digtsamlingerne Begravelse (2016) og Piedestal (2018).
Medvirkende: Rolf Sparre Johansson, Lars-Emil Foder, Christel Sunesen og Thorkil Jacobsen
Produceret af: LiteraturHaus / Thorkil Jacobsen
Støttet af Statens Kunstfond