STOF - Rusmidler, mennesker og samfund

Den offentlig debat om seksuelt samtykke og seksuelle overgreb handler mest om heteroseksuelle kvinder og mænd. og kvinder. Dermed glemmer vi de une LGBT+-personer og deres oplevelser, som er nok så vigtige idet de ifølge undersøgelser er i større risiko for at opleve seksuelle krænkelser end andre unge.

I denne artikel fortæller psykolog og ph.d.-studerende Evangelia Kousounadi Knountsen om oplevelser, som unge personer af forskellige køn og seksualitet har haft haft med sex, når de drak alkohol og festede.

“LSD kan føre til drab og selvmord” “Psykedeliske stoffer kan være en vej til et sundt sind” Sådan lyder to avisoverskrifter fra henholdsvis Ekstra Bladet 20. juli 1996 og Kristeligt Dagblad 5. november 2021. Udviklingen fra den første overskrift til den i 2021 illustrerer meget godt, hvordan mediernes beskrivelser af brug af fx LSD og psilocybisvampe har udviklet sig de seneste årtier. Samtidig skriver medierne mere og mere om psykedeliske stoffer og i dag i højere grad om, hvordan de kan bruges til behandling af angst, depression og PTSD.

I denne artikel gennemgår vi dækningen og opfattelsen af psykedeliske stoffer gennem et par årtier i Danmark.

Ord som pusher, narkohaj eller dødens købmænd er nogle af de ord, vi bruger om personer, der sælger ulovlige stoffer som hash, heroin, kokain og ecstasy. Men verden er ikke så simpel, at mennesker enten bare er gode eller onde. Og det gælder også for mennesker, som sælger stoffer. Fx er der en del stofbrugere, som sælger stoffer, for at finansiere deres eget forbrug. En del lovlydige 'almindelige' danskere dyrker cannabis i haven og sælger lidt til naboerne.

Så vi bør arbejde på at få et mere nuanceret syn på og sprogbrug om mennesker, som sælger stoffer. Antropolog og lektor Thomas Friis Søgaard forklarer hvorfor.

Socialarbejdere er bekymrede for unge udsatte grønlænderes forbrug af stoffer. Socialarbejderne oplever nemlig, at hvor den tidligere generation af udsatte grønlændere i Danmark mest drak øl og spiritus og røg hash, så tager de unge grønlændere hårde stoffer som heroin og kokain. Det kan bl.a. betyde, at unge kvinder må prostituere sig for at betale narkogæld og at mænd får bank, hvis ikke de kan betale for de stoffer, de bruger.

Det viser en interviewundersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning blandt medarbejdere på varmestuer, i Det Grønlanske Hus. opsøgende socialarbejdere og ansatte, der skal hjælpe udsatte mennesker på særligt udsatte tidspunkter i deres liv fx når de bliver udskrevet fra misbrugsbehandling eller skal flytte fra herberg til egen bolig.

Artiklen er skrevet af antropolog og lektor Bagga Bjerge og antropolog og lektor Maj Nygaard-Christensen

Blandt myndigheder og politikere har der de senere år været stigende bekymring for unges brug af lattergas som rusmiddel. En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at unge bruger lattergas på mange forskellige måder med forskellige grader af risiko for skader.
Artiklen er skrevet af  Vibeke Asmussen Frank, Else-Marie Elmjholdt og Maria Herold.

Cannabisbrug er mest udbredt blandt unge, og de er særligt sårbare overfor potentielle skadelige virkninger, fordi deres hjerner stadig er under
udvikling. Derfor bør vi sikre, at flere unge, der har et skadeligt brug af cannabis, får hjælp i tide. Indholdsstoffer fra cannabisplanten kan muligvis bruges til at behandle de unge. Artiklen er skrevet af Kristine Rømer Thomsen og Birgitte Thylstrup, der begge er psykologer og lektorer.

Udsatte stofbrugere i København lever i risikofyldte miljøer. Det er vigtigt at kende de sociale, politiske og materielle faktorer i miljøer, der belaster stofbrugere, for at kunne hjælpe dem. Mindst lige så afgørende for hjælpen er det dog at forstå, hvilke ressourcer, menneskene har, og hvilke muligheder det giver for at skabe mere tryghed og sundere liv. Artiklen er skrevet af lektor og sociolog Esben Houborg.

Tre medarbejdere fra Center for Rusmiddelforskning har undersøgt udbredelsen af skadesreducerende tilbud til mennesker, der bruger stoffer, uden for
de største byer i Danmark. Deres kortlægning viser, at der er mange tilbud om hjælp rundt omkring, som fx udlevering af rene sprøjter og uddannelse i at bruge Naloxon (mod overdoser). Dog varierer det meget, hvilken hjælp folk bliver tilbudt i de forskellige kommuner.
Artiklen er skrevet af emil Borgselius, Esben Houborg og Vibeke Asmussen Frank

I sit ph.d.-projekt har sociolog Kirsten Søndergaard Frederiksen undersøgt, hvordan forældres rusmiddelproblemerpåvirker børnene. Hun har både kigget på børnenes afgangseksamen fra folkeskolen og starten af deres voksenliv, bl.a. om de ender uden for uddannelses- og arbejdssystemet, får fysiske og psykiske problemer eller ender i kriminalitet.

Februar 2022 udkom albummet ’På Varmestuen’. Sangene er dels er inspireret af sangskriver og musiker Rasmus Johansens besøg på varmestuen og dels er lavet sammen med brugere på varmestuen. Et tema går igen i livshistorier og sange: Ensomhed.
“Målet er at åbne døren op ind til varmestuen for den ’almindelige’ dansker, som måske aldrig har sat sine fødder på en varmestue før,” fortæller Rasmus Johanse i artiklen i STOF, som antropolog og adjunkt Jonas Strandholt Bach har skrevet.

”Ja altså, hvis jeg mangler penge nu her, og der kommer én med 2500 om lidt, og han måske ikke er lige så sød, som han kunne være, så bider jeg lige i det sure æble og tager et glas vin mere og får det overstået," siger Rosa på 26.
Rosa er ligesom 59 andre unge blevet interviewet til en undersøgelse om unge, der sugardater i Danmark.
Undersøgelsen viser, at unge bruger alkohol og stoffer til at kunne gennemføre sugardates, og nogle oparbejder et problematisk forbrug af stoffer og alkohol som konsekvens af at have sex med mænd for penge, gaver eller rusmidler. Sammenhængen mellem rusmidler og sugardating er tydelig og kan føre til uoverskuelige problemer for de unge, og de efterspørger hjælp fra voksne mennesker, gerne fagpersoner, som vil lytte og spørge fordomsfrit til de unges erfaringer og problemer.

”Jeg føler, at piger altid kommer med sådan et ja-nej svar. De kan ikke rigtigt beslutte sig, fordi hun sagde til mig: ”Ja, det ved man jo aldrig”.” Sådan fortæller en 18-årig ung mand om, da han spurgte en ung kvinde, om de skulle have sex. I det hele taget er det kompliceret og ofte uklart at kommunikere og forstå samtykke til sex for unge mænd, når de er fulde og ude for at score. I denne artikel gennemgår forskere resultater fra interview med 22 heteroseksuelle 18-27-årige mænd om sex, samtykke og alkoholberuselse. 

Unge er vant til at tale om seksuelt samtykke og har nogle klare idéer om, hvad samtykke betyder, og hvordan de skal give og opfatte det. Alligevel er et ja eller nej til sex ikke altid nemt eller føles som et frit valg for unge, når de er fulde. Bestemte opfattelser af, hvordan mænd og kvinder bør opføre sig spiller også ind. Hør ph.d.-studerende Evangelia Knountsens artikel med viden fra interview med 30 unge om seksuelt samtykke., alkohol og køn.

Interessen for at bruge psykedeliske stoffer blandt unge stiger. Og en del unge finder viden og råd om LSD og psylocybinsvampe på online fora, hvor alle mulige mennesker diskuterer og udveksler viden om rusmidler. I denne artikel gennemgår forskere kommunikationen om psykedeliske stoffer på et af de største online-fællesskaber om rusmidler i Danmark kaldet 'Brugernes svar på Sundhedsstyrelsen'. Anbefalingerne om brugen af psykedeliske stoffer er meget forskellige - dog overvejende positive - og det kan være svært for især sårbare unge at sortere i informationerne. 

I Vejle Kommune har lokalpolitikere fået etableret stofindtagelsesrum og udbredt kurser i at bruge Naloxon - medicin mod overdoser af heroin, morfin og fentanyl m.m. både blandt de mennesker, som tager stoffer, kommunalt ansatte og interesserede borgere. Formålet er både at passe på mennesker, som bruger stoffer, og gøre gaden mere tryg for alle. Stofindtagelsesrummet er et kombineret værested, sted, hvor man kan indtage stoffer og sundhedsrum, hvor man kan få lægehjælp og behandling af en sygeplejerske.
I denne artikel gennem forskerne Vibeke Asmussen Frank, Thomas Friis Søgaard og praktikant Camilla Feltendahl udvikling og implementering af skadesreduktion i Vejle Kommune.

Den amerikanske musiker Craig Finn har igennem 25 år skrevet sangtekster om karakterer, der tager stoffer, drikker, slås, går ned med flaget og prøver at komme op igen. I efteråret 2021 spillede han koncert i Danmark, og antropolog og forsker Jonas Strandholt Bach mødte ham til en snak om hans tekstunivers om de mennesker i USA, som kæmper på bunden af samfundet.

Erfarne kriminelle udnytter udsatte unge til salg, opbevaring og transport af stoffer. Ofte bliver de unge ’groomet’ til at arbejde for de mere erfarne kriminelle bl.a. med udsigt til billige stoffer til eget brug, blive del af et fællesskab, opnå status etc. Andre faktorer i de unges liv som gæld til stofsælgere, kaotiske familieforhold, trusler om vold m.m. kan også skubbe dem ud i narkokriminalitet. Det er nogle af de informationer, forskere fra Center for Rusmiddelforskning fik ind i en undersøgelse blandt fagpersoner, der arbejder med udsatte unge.

Udsatte mennesker med stofmisbrug og hjemløshed trak på erfaringer med at leve med akutte kriser og være isoleret fra resten af samfundet for at komme igennem COVID 19-pandemien og nedlukningen af fx væresteder og herberger. Udsatte mennesker blev af bl.a. politikere beskrevet som mennesker, der var i særlig risiko for at blive ramt af COVID-19 og nedlukningen. En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser dog, at udsatte mennesker på flere måder ser sig selv som særligt i stand til at klare akutte kriser og sygdom.

En del mennesker, som har et misbrug af alkohol og stoffer, har også haft traumatiske oplevelser som omsorgssvigt, voldelige overfald, seksuelle overgreb, dødstrusler eller lign. Nogle har endda PTSD - posttraumatisk stress syndrom. Når disse mennesker kommer i behandling for rusmiddelproblemer, er det dog ikke sikkert, at behandleren nogensinde taler med dem om deres traumatiske oplevelser, og hvordan det påvirker deres liv og adfærd. Dette vil psykolog og rusmiddelforsker Sidsel Karsberg gerne lave om på. Vi ved nemlig allerede fra forskning, hvordan vi skal gribe samtaler om traumer an hos mennesker, vi møder i rusmiddelbehandlingen, på væresteder etc.
Sidsel Karsberg har efter podcasten modtaget en bevilling på 1 mio. kr. fra Trygfonden til at afprøve to måder at behandle traumer på i den kommunale rusmiddelbehandling.

Tre forskere gennemgår udviklingen i politikken overfor cannabis og cannabisbrugere i Danmark gennem 60 år. Blandt andet indførte man med narkotikastrategien ' Kampen mod narko' fra 2003 en nul-tolerance overfor besiddelse af cannabis til eget forbrug. Cannabisbrug gik fra at blive set som et socialt problem til et 'afvigende valg'. Således har Danmark i dag en mere repressiv tilgang til cannabis og cannabisbrugere end vores nabolande, hvoraf flere har indført en mere liberal cannabispolitik.

Unges alkoholforbrug i de nordiske lande er faldet igennem de seneste tyve år: Hvad er forklaringen, og er alkoholrelaterede skader hos unge faldet på samme tid? Det forsøger en gruppe forskere i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Island sammen at finde ud af.

Markedet for illegale rusmidler er ikke kun et sted, hvor folk køber og sælger hash, kokain, ecstacy m.m. Stofmarkedet er også et forum for deling og udveksling. Unge har ofte adgang til stoffer gennem venner og bekendte, og de betragter sig selv som brugere mere end som købere og sælgere. Hør om en undersøgelse af 'det sociale netværksmarked' for illegale rusmidler.

Både den danske alkoholkultur og forholdet til vennerne påvirker unge, når de kører bil, selvom de har drukket alkohol. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan unge tænker og agerer i sociale sammenhænge, hvis vi vil nedbringe antallet af unge, der kører spirituskørsel. Mange faktorer spiller ind, og et ensidigt fokus på de mest ekstreme tilfælde, fx vanvidsbilisme, gavner ikke en overordnet forebyggende indsats. Hør om resultaterne af en interviewundersøgelse blandt danske unge lavet af Center for Rusmiddelforskning i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.

En del unge oplever uønskede seksuelle berøringer og tilnærmelser, når de fester, og opfatter det som normalt i nattelivet. Samtidig har især 18-19-årige kvinder svært ved at finde ud af, hvad de selv har lyst til og et kys kan hurtigt udvikle sig til et samleje, når de er fulde. Denne gruppe kvinder er også ofte mere optagede af ikke at blive opfattet som kedelige end kun at gøre, hvad de selv har lyst til. Hør om de foreløbige fund fra undersøgelsen 'Seksuelle grænser i nattelivet' 

Når stofbrugere i behandling får udleveret metadon fra apoteket, har de langt større risiko for at få en overdosis, få en dom eller simpelthen dø, end stofbrugere, som får deres metadon på et behandlingscenter. Dette skyldes muligvis, at der er langt mindre opfølgning på medicinens virkning hos brugerne, når de får det på apoteket. Hør resultaterne fra en ny national undersøgelse med samkøring af data fra flere registre og udleveringssteder.

Rusmiddelbehandlere bør være særligt opmærksomme på, at unge, der har oplevet traumer, som mobning, omsorgssvigt, seksuelt overgreb, fysisk overgreb, trusler på liv eller helbred, voldsom ulykke og dødsfald i nærmeste familie i barndommen, har ekstra svært ved at skære ned på deres forbrug af stoffer. Undersøgelser viser desuden, at antallet af forskellige traumer, betyder noget for, hvordan rusmiddelbehandling virker for de unge. Desuden hænger et stort forbrug af alkohol og stoffer tæt sammen med at være traumatiseret. Hør artiklen med ny analyse af unges traumeoplevelser og rusmiddelbehandling.

Især unge kvinders forfester handler om i trygge rammer med veninder at gøre sig attraktiv med tøj og makeup på en måde, der signalerer selvsikkerhed og lækkerhed uden at være 'billig' og at lade op til det seksuelle spil mellem kønnene i byen. I det hele taget er der mange ting på spil, når unge kvinder mødes for at drikke og gøre sig klar til bytur. Det handler ikke om kun at drikke billig alkohol. Hør Marie Herolds artikel baseret på interview med 140 danske unge på 18 til 25 år om alkoholforbrug, festkultur og kønsnormer.  

Op mod hver syvende 15-25-årige i Danmark har forældre med rusmiddelproblemer. Det viser en analyse af to nationale spørgeskemaundersøgelser sammenholdt med data fra bl.a. Lægemiddelregistret og Kriminalitetsregistret. Forskning viser, at forældres problematiske forbrug af alkohol og stoffer kan ramme børn som manglende omsorg, pleje, rådgivning og opsyn til egentligt omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold i hjemmet samt seksuelt misbrug. Når børn i familier med rusmiddelproblmer bliver til unge mennesker har de oftere problemer med uddannelse, kriminalitet, misbrug af stoffer og alkohol samt helbredsmæssige og psykiske problemer end deres jævnaldrende. Men forskerne er ikke enige om, hvor meget forældrenes forbrug af rusmidler betyder for børn og unge i forholt til fx skilsmisse, psykisk sygdom, kriminalitet etc. Kirsten Frederiksens undersøgelse er en af de få, som kigger på unge bredt og, hvordan de påvirkes af forældres rusmiddelproblemer.

COVID-19-pandemien og nedlukningen af Danmark førte til begrænsninger for behandlingssteders, væresteder, herbergers og stofindtagelsesrums mulighed for at imødekomme brugernes bekymringer. Sundhedspersonale og socialarbejdere oplevede, at brugerne både var bekymrede for COVID-19 og smitterisiko og manglende fysisk og psykisk trivsel og for deres livssituation generelt, som adgang til overnatning og mad og adgang til stoffer. Samtidig medførte restriktionerne ofte mindre adgang til varmestuer eller væresteder, natcaféer og herberger, hvor brugerne bl.a. kan få mad, bad og håndvask. Derudover oplevede de ansatte på hjælpestederne udfordringer med at holde kontakt til brugerne, blandt andet fordi der var mindre mulighed for at have samtaler og møder og mindre adgang til sundhedsrum og sygeplejeklinik.

Socialt udsatte grønlændere er oftere end andre udsatte borgere ofre for fysisk vold. En form for vold kan også foregå på et strukturelt niveau, som fx begrænsninger og ”overgreb” på menneskers selvbestemmelse og værdighed, som følge af diskrimination, stigmatisering, fattigdom og ulighed. Undersøgelser peger på, at mange grønlændere i Danmark oplever denne mere implicitte form for vold, som manglende adgang til social- og sundhedssystemet, diskrimination eller racisme på arbejdspladser eller via stereotyper i samfundet om alkoholvaner – bedst illustreret via begrebet ”grønlænderstiv”. Hør hvordan udsatte grønlændere i Danmark oplever det på egen krop og sind at leve i et miljø, hvor forskellige typer af vold er en del af hverdagen.

Den akutte krise, som COVID-19-pandemien afstedkom, fik offentlige ansatte, chefer og medarbejdere i sociale hjælpeorganisationer til at rykke hurtigt og arbejde effektivt sammen om at hjælpe de mest udsatte mennesker og stofbrugere. Det viser en undersøgelse blandt mennesker, som arbejder med socialt udsatte på Vesterbro i København. Her blev fx udgående substitutionsbehandling lynhurtigt sat i gang og en læge sendt ud, da nogle stofbrugere pludselig fik svært ved at skaffe penge og stoffer under nedlukningen af Danmark i marts 2020. En proces, som før havde været lang tid undervejs. 

Boligsocialt arbejde, som Unge Caféen i Herredsvang i Aarhus V, giver et godt grundlag for at forebygge misbrug af hash blandt unge, da den tilbyder et fællesskab uden for stofmiljøet. Og netop boligsocialt arbejde, som ofte er tværfagligt, og hvor medarbejderne aldrig direkte blander sig i folks levevis og fx kræver, at de holder op med at drikke alkohol eller ryge hash, men blot tilbyder rådgivning, fællesskab og lign. har gode muligheder for at gøre en forskel for udsatte menneskers liv. Denne artikel fortæller om de særlige rammer og muligheder for boligsocialt arbejde.

Er vi på vej ind i en 'psykedelisk renæssance'? Forskere, terapeuter og almindelige mennesker interesserer sig i disse år mere og mere for at bruge psykedeliske stoffer som psilocybinsvampe og Ayahuasca til selvudvikling eller mod fx angst og depression. Her er både tale om større doser som MDMA, som nogle tager i en flere timers terapisession med en psykoterapeut, og at andre prøver at optimere deres daglige trivsel med små doser af fx psilocybinsvampe. Denne podcast giver et øjebliksbillede af tendenserne med psykedeliske stoffer. 

Interview med tre mandlige indsatte viser, hvordan deres dagligdag og kamp for at blive stoffri blev væltet omkuld, da stofbehandlingeni fængslet blev lukket ned i forbindelse med COVID-19-pandemien. Udover, at deres behandling for problematisk stofbrug blev sat i stå, betød nedlukningen også færre besøg, udgang og manglende aktiviteter og beskæftigelse.

Unges forbrug af alkohol handler først og fremmest om at deltage i og bidrage til fællesskabet. Gruppepres og at kunne sige nej spiller en mindre rolle. Så hvis vi vil forandre unges alkoholkultur, må vi hjælpe de unge med at afstemme forventningerne til hinanden og fællesskabet. Hør om nogle af de fund, som tre rusmiddelforskere har gjort ved at interviewe 140 unge mellem 18 og 25 år om, hvorfor, hvornår og med hvem de drikker alkohol.

Hvis mennesker er afhængige af stoffer eller alkohol, har de en højere risiko for at begå selvmord end andre, og hvis de samtidig er plaget af psykiske lidelser stiger risikoen for selvmord yderligere. Derfor bør rusmiddelbehandlere være opmærksomme på psykiske problemer, der kan få et menneske til at overveje at tage sit liv. Det er ikke ny viden, at rusmiddelproblemer, psykisk sygdom og selvmord hænger sammen, men vi ved  meget lidt om præcis, hvorfor det hænger sådan sammen. Hør om CRFs undersøgelse af sammenhængen mellem stofafhængighed, psykiske lidelser og selvmord i STOF.

Unge, som både har et stofmisbrug og er i kontakt med Kriminalforsorgen, har ifølge dem selv brug for, at medarbejdere i fx Kriminalforsorgen, på rusmiddelcentret og på kommunen er fleksible og møde de unge med tillid og anerkendelse i forhold til deres liv og deres erfaringer. Det viser en kvalitativ undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning af unge, som bruger stoffer og er under Kriminalforsorgen. Hør om nogle af de unges egne bud på bedre hjælp.  

Trods megen omtale af sugardating i danske medier mangler vi viden om, hvem, hvorfor, deres baggrund, og hvordan vi kan hjælpe unge, som sælger sex for gaver, stoffer eller penge til voksne eller ældre mennesker. Især mangler vi at høre om erfaringer og holdninger fra de unge selv, som vil være brugbart for fx sociale steder, der hjælper udsatte unge. Der er også et stort mørketal ift. hvor mange unge, især unge mænd, som sælger sex. Jeanett Bjønness, som deltager i stor undersøgelse af sugardating i Danmark, ridser udfordringer op i denne artikel.

Hør, hvordan en gruppe mennesker, som dagligt mødes i et skur ved Aarhus for at drikke sammen, oplever coronakrisen. For dem er det sociale samvær og at drikke sammen så vigtigt, at de er mødtes under hele coronatiden, men samtidig har de fulgt retningslinjer med at holde afstand og afspritte hænder.

Hvad betød nedlukningen af Danmark i marts 2020 i forbindelse med COVID-19-epidemien for brugere af væresteder, herberger og stofindtagelsesrum? Hør hvad tre forskere fra Center for Rusmiddelforskning fandt ud af ved observationer og interview med brugere og personale på sociale hjælpesteder. Blandt andet at for nogle var det meget hårdt ikke at få det sociale med, når de ville spise på værestedet. For andre betød nedlukningen mere ro på en ellers presset hverdag.

Misbrug af stoffer, hyggedruk, afhængighed, problematisk brug og sundhedsskadeligt forbrug af alkohol. Samtale med antropolog og professor Vibeke Asmussen Frank om de forskellige begreber, vi bruger om det at drikke alkohol og tage stoffer. Vibeke forklarer også, hvorfor vi skal forske i, hvordan, hvornår og hvorfor folk bruger rusmidler - også de illegale som heroin og cannabis.

Podcasten er produceret af journalist Marianne Pilegaard, som også er vært på podcasten

I Danmark dør dobbelt så mange af opioidoverdosis som i andre lande i Europa. Visse faktorer som det at være ung kvinde og bo alene, bruge stoffer intravenøst - altså sprøjte dem ind i blodårerne og samtidig indtage alkohol, benzodiapiner eller andre rusmidler højner risikoen for at få en overdosis. I denne artikel gennemgår forfatterne både risikofaktorer og beskyttende faktorer i forhold til at få en ikke-dødelig eller en dødelig overdosis af opioider som heroin, metadon, fentanyl m.m.

Vi-modellen er et samtaleforløb for forældre til unge, som både har psykiske lidelser og et stort forbrug af stoffer eller alkohol eller begge. Vi-modellen hjælper forældrene med at passe på sig selv og familiens trivsel samtidig med, at de støtter deres store barn. I denne podcast læser videnskabelige assistent Sidsel Schrøder to artikler op. Den første handler om udviklingen af Vi-modellen, og forældrenes forventninger til forløbet. Den anden artikel handler om forældrenes erfaringer med at deltage i Vi-modellen.

Købere af stoffer via bude ønsker hurtig og fleksibel levering og venlig betjening. Det betyder mere end prisen på og kvaliteten af det cannabis eller kokain, de køber. På den måde er det samme logik, som gør sig gældende ved salg af illegale stoffer som i almindelige butikker og i fastfoodbranchen. Hør  stofkøbernes erfaringer, og hvad der betyder noget for dem, når de køber stoffer.

Hvordan klarer socialt udsatte grønlændere tilværelsen i periferien af det danske velfærdssystem? De hjælper i stor grad hinanden med mad, husly, gode råd og omsorg i uformelle fællesskaber på gaden og på torve.
Dette er forskere fra Center for Rusmiddelforskning ved at kortlægge via interview og feltobservationer, og i denne artikel fortæller de om deres observationer og holder dem op mod tidligere undersøgelser og teorier om ressourcer og fællesskaber blandt udsatte mennesker.

Ansatte i Kriminalforsorgen og i frivilligorganisationer, som skal hjælpe unge, der både har et stofbrug og fx sidder varetægtsfængslet eller går med fodlænke, arbejder under meget forskellige vilkår. Det giver udfordringer, når de skal samarbejde og tilbyde unge en helhedsorienteret indsats, som støtter de unge i at reducere deres stofbrug, komme i gang med en uddannelse, få en bolig, styrke deres sociale netværk, få struktur på hverdagen etc.

Danske unges alkoholbrug er bl.a. formet af deres forestillinger om, hvordan de forskellige køn bør opføre sig. For unge kvinder betyder det, at alkohol kan gøre det svært for dem at skelne mellem, hvornår en seksuel oplevelse var sjov, grænseoverskridende eller et overgreb. 

Bl.a. indholdet af mineralet talk i fx Ritalin-piller gør, at det kan være skadeligt for flere af kroppens organer, at opløse pillerne og sprøjte dem ind i blodårerne. Psykolog og adjunkt Sheila Jones gennemgår, hvorfor og hvordan injektion af ADHD-medicin kan give alvorlige skader på kroppen og potentielt føre til døden.

I denne artikel fortæller Louise Christensen, hvordan især tre forskellige måder at arbejde med socialt udsatte på udfolder og har betydning for de socialt udsatte mennesker. Hun beskriver arbejdet med at motivere til forandring, at arbejde med mål og ikke mindst bare at være tilstede. Tilstedeværelser fylder i praksis meget i arbejdet på fx væresteder, men er måske ikke lige skrevet ind i en målplan for stedet.

I danske fængsler og arresthuse tilbydes forskellige former for hjælp til unge for at sænke deres forbrug af stoffer. I denne artikel beskrives de unges oplevelse af og holdninger til at deltage i forløb, program eller anden indsats i Kriminalforsorgen, som skal hjælpe dem med at reducere deres stofbrug. 

Studerende, der bruger medicin som Modafinil (narkolepsimedicin) og Ritalin (ADHD-medicin) for at kunne koncentrere sig i længere tid, synes egentlig, at det er moralsk forkert, men de bruger medicinen, fordi de føler, at de står i en akut krisesituation med at klare både studie, arbejde og andre gøremål. Dette har Lea Trier Krøll undersøgt i sit ph.d.-projekt  og skriver om i denne artikel læst op af Else-Marie Elmholdt.

Behandling af alkohol- og stofmisbrug hos teenagere bør fokusere mindre på problemer og mere på den udvikling teenageres hjerner er i gang med. Denne udvikling betyder nemlig, at teenagere har lettere ved at ændre vaner end voksne, reflekterer en del over, hvem de er, og samtidig er de socialt positive og har stor lyst til at påvirke andre positivt. Det sidste kan fx betyde, at teenagere gerne gør noget godt for fællesskabet og gerne vil være forbilleder for yngre kammerater fx ift brug af rusmidler.
Alt dette forklarer Sarah Feldstein Ewing og Kristine Rømer Thomsen i indgående i artiklen her.

Artikel om Center for Rusmiddelforsknings 25 år og arbejdet med at styrke og udvikle behandling af alkohol- og stofmisbrug, kvalificere politiske beslutninger, forebygge rusmiddelproblemer og informere bredt om danskernes adfærd i forhold til rusmidler. Så hør, hvordan vi forsker i netop behandling, policy, forebyggelse/skadesreduktion og forbrug.

Borgere med grønlandsk baggrund har de samme rettigheder, som danskere til velfærdsydelser i Danmark, men oplever til tider særlige problemer i velfærdssystemet. Indsatser målrettet socialt udsatte grønlændere har til formål at støtte deres inklusion i velfærdssamfundet. I fx Aarhus Kommune har det hjulpet både grønlænderne og de ansatte, som skal hjælpe dem, at danne faglige netværk på tværs af organisationer og at fokusere på relationen til borgerne. Det fortæller Maj Nygaard-Christensen om.

I dag er det ikke ualmindeligt at høre metadon betegnet som medicin, og at en person har brug for metadon for at blive 'rask'. Den slags vendinger ville have været utænkelige for 20, 30 eller 40 år siden

Det er blevet betegnet som en national krise og en epidemi, at overdoser af opioider er blevet den hyppigste dødsårsag blandt unge voksne i USA, og  i visse områder af landet er det den hyppigste dødsårsag blandt alle. Får vi et lignende problem i Danmark?

Bestemte former for impulsiv adfærd, som besvær med at færdiggøre opgaver, hænger sammen med problematisk forbrug af alkohol og stoffer blandt unge. Det viser en undersøgelse på Center for Rusmiddelforskning blandt unge. I denne artikel forklarer lektor og psykolog Kristine Rømer Thomsen hvordan.  

Syntetiske cannabinoider dukkede op i Danmark og Europa i 2008. På europæisk plan er der rapporteret alvorlige skader som psykose, kramper, bevidstløshed og dødsfald efter brug. Udbredelsen af syntetiske cannabinoider monitoreres derfor i alle europæiske lande, men udbredelsen og skader ser ud til at være begrænset i Danmark.

Illegale stofmarkeder og distributionen af stoffer er under evig forandring. Budservice med stoffer er et eksempel på en nyere form for stofhandel

Alkoholforbrug og ungdomsliv i danske landbrugsområder

Mennesker med komplekse problemer som fx både stofmisbrug, psykiske problemer og arbejdsløshed har behov for hjælp fra flere instanser og fagligheder. CRF har undersøgt udfordringer og succeser med at hjælpe disse særligt udsatte borgere.