Hvis tribunerne kunne tale

Københavns Idrætsparks Cementtribune - endetribunen ved Øster Alle - blev taget i brug søndag den 6. maj 1923 og officielt indviet tre uger senere. Torkil Fosdal fortæller om baggrunden for tribunens opførelse og om den allerførste kamp med tilskuere på "Cementen", hvor Stævnet slog tjekkoslovakiske FK Slovan Pardubice hele 9-1.

Så som så ofte før i podcasten følger der nogle side-historier med, for når tribunerne får lov at tale, ved man aldrig helt, hvor det fører hen...

For eksempel blev seks af målene blev scoret af B.93-centerforwarden Magnus Simonsen, der siden blev en af landets førende sportsskribenter for Politiken. Du får også historien om, hvordan han i fodboldsproget introducerede begrebet om at være "kold som en brøndgravers røv".

Det skete også ved en kamp i Idrætsparken, da B1909-angriberen Erik Berg på sidste spilledag i 1959 scorede et afgørende mål mod Frem, der reelt sendte det danske DM-guld til Fyn for første gang.

I anledning af Cementtribunens jubilæum har Torkil Fosdal også skrevet en artikel på parkenstadion.dk, hvor du kan se billeder og arkitekttegninger af Cementtribunen i 20'erne - artiklen finder du på https://parkenstadion.dk/100-ar-siden-cementtribunens-indvielse/

Københavns Idrætspark blev indviet i 1911, men fik først elektrisk stadionbelysning i 1955.

Hvorfor tog det 44 år? Og hvilken betydning havde det for kampafviklingen, at man i alle de år var afhængig af dagslyset?

Hvordan var udviklingen i andre lande? Og hvilke overvejelser havde man i Idrætsparken og DBU om at skulle spille i elektrisk lys?

Disse spørgsmål søger Torkil Fosdal at besvare i denne episode om lysets fremkomst i Københavns Idrætspark og de noget blandede reaktioner fra spillere og ledere.

Efter en lidt for lang podcastpause deler Torkil Fosdal den glædelige nyhed, at bogen "Hvis tribunerne kunne tale" nu stort set er udsolgt fra forlaget.

I denne episode fortæller han om sine overvejelser om et oplag nummer to, samt hvorfor en lydbog eller en e-bog ikke p.t. er med i overvejelserne.

Til sidst får du et kort kapitel fra bogen om første gang, der blev spillet en fodboldkamp i Idrætsparken, hvor spillerne havde rygnumre. Vi skal tilbage til 1927 og en pokalkamp mellem HB og ØB, hvor spillerne havde henholdsvis nr. 1-11 og 12-22. 

Pressen sablede forsøget ned og mente f.eks., at det reducerede spillerne til væddeløbsheste, og der gik mere end 20 år, før rygnumre begyndte at blive almindelige i dansk fodbold.

I anledning af Manchester Citys Champions League-besøg i Parken i 2022 ser Torkil Fosdal tilbage på de seks kampe, som City spillede i Københavns Idrætspark. 

De spillede tre kampe i 1938 og to i 1949, alle mod Stævnet, og især i 30'erne imponerede de Idrætsparkens fodboldpublikum med en spillestil, der ikke stod tilbage for Pep Guardiolas nutidige spilfilosofi. 

Desuden var City part i den første europæiske kvartfinale på dansk grund, da de i 1971 mødte Gornik Zabrze i en omkamp på neutral bane i Europa Cup for Pokalvindere, hvor Idrætsparken for første gang blev nødt til at lave dopingkontrol.

For fuldstændighedens skyld indledes fortællingen med det allerførste Manchester City-besøg i København allerede i 1910, inden Idrætsparken blev indviet, og hvor kampene blev spillet på KB's daværende bane, Granen.

Simon Neergaard-Holm har gennem mange år samlet på kampprogrammer, især med det danske herrelandshold, og i podcasten taler han med Torkil Fosdal om, hvordan landsholdets kampprogrammer har udviklet sig i Københavns Idrætsparks historie gennem det 20. århundrede. 

Simon er også ophavsmand til den omfangsrige hjemmeside, kampprogrammer.dk, med både eksempler på kampprogrammer og en masse spændende historier og fakta om dansk fodbold.

"KB vandt, fordi Dommeren havde Skidt i Fløjten" lød overskriften i Politiken efter en kamp i Københavns Idrætspark mellem KB og AB den 7. april 1935. KB vandt 3-2 på et kontroversielt mål efter et hjørnespark i de sidste sekunder, men AB nedlagde protest, fordi de mente, at dommeren havde fløjtet kampen af, mens bolden var på vej ind over. 

DBU var næsten en måned om at behandle protestsagen, og afgørelsen faldt blot to dage inden, at KB skulle møde B.93 i den afgørende kamp om det danske mesterskab. Derfor havde sagen ikke kun akademisk interesse!

Hør hvordan det endte i podcasten, hvor Torkil Fosdal også fortæller andre historier fra Københavns Idrætspark om dommere, der var fløjtende ligeglade med, om bolden var brøkdele af sekunder fra at passere målstregen, når tiden udløb!

Franz Beckenbauer spillede kun to gange i Københavns Idrætspark - da det vesttyske landshold slog Danmark 3-1 i en venskabskamp den 30. juni 1971 og da Bayern München den 14. september 1976 slog Køge Boldklub 5-0 i en Europa Cup-kamp. Desuden var han landstræner, da Vesttyskland vandt 2-0 den 24. september 1986, hvor Allan Simonsen spillede sin sidste landskamp.

Undervejs hører du blandt også om de ret få vesttyske besøg i Idrætsparken efter 2. verdenskrig, om Beckenbauers karriere som tysk schlagerpopsanger, om Erik Lykkes ulykkelige landsholdsfarvel, om Finn Laudrups vrede over en udskiftning, om et Gary Lineker-citat, der kom ca. 20 år for sent - og om en af Kjeld Senecas sjældne optrædender for Bayern München på en aften, hvor det var slut med flaskeøl til internationale kampe i Nationalarenaen.

Kun tre gange fik Københavns Idrætspark besøg af sydamerikanske hold, der ikke var brasilianske. Der var til gengæld hele 19 brasilianske besøg fra 1951-64, men denne podcast handler om to klubbesøg fra Chile og Uruguay i 1956 samt det argentinske landsholds besøg i 1966 som led i en opvarmningsturné før VM i England.

Som altid giver Idrætsparkens kampe anledning til et par svinkeærinder. Denne gang om Atlanterhavs-krydstogter, hoteller uden bad, uenige græseksperter, argentinsk militærkup, magtkampe i det københavnske fodboldmiljø, en kontroversiel udvisning på Wembley - samt en tragisk flyulykke og fodboldhistoriens største stadionkatastrofe.

Søndag den 27. marts 2022 var Torkil Fosdal inviteret til at tale om ”Den dyre langside”, dvs Idrætsparkens store hovedtribune fra 1955, på baggrund af bogen "Hvis tribunerne kunne tale" om Københavns Idrætsparks historie fra 1911-90. Samtalen, med moderator Bille Sterll, var en del af programmet på ”Historiske Dage” i Øksnehallen i København.

Du kan blandt andet høre om, at Hovedtribunen nær aldrig var blevet til noget, fordi drømmen om at arrangere en OL-slutrunde omfattede byggeriet af et nyt, gigantisk Nationalstadion i Valby. Du kan også høre, hvorfor Hovedtribunen alligevel blev til virkelighed, og hvorfor den fik sit særprægede betontag, som mest af alt mindede om "et sydamerikansk soltag". 

Hovedtribunen blev bygget, mens tilskuertallene boomede i København, men i 60'erne vendte udviklingen. Færre kampe, færre tilskuere, mere ballade på tribunerne, stigende krav om service, sikkerhed og siddepladser. 

Hovedtribunen "overlevede" dog Idrætsparkens ombygning til Parken fra 1990-92 og fortsatte som endetribune indtil 2008, hvor den blev revet ned - og med den forsvandt også de sidste rester af den gamle Idrætspark.

Johann Cruyff spillede kun én gang i Københavns Idrætspark, den 4. oktober 1967, hvor han i en alder af 20 år fik sin fjerde landskamp for Holland i en kvalifikationskamp til Nations Cup-slutrunden.

Cruyff gav flere prøver på sit store talent, men blev holdt i kort snor af en rødhåret centerhalf fra Ikasts 2. divisionshold ved navn Henning Boel, og det hollandske stjerneskud endte med at blive piftet fra banen.

Danmark vandt 3-2, og i podcasten kan du også høre sjove anekdoter om det første danske mål. En frisparksdetalje, som Finn Laudrup og Tom Søndergaard fandt på i en sommerkamp for Esbjerg mod Hamburger SV, som udløste et straffespark, som Kresten Bjerre scorede på med en detalje, han indøvede på træningsbanen i Skodsborg samme formiddag, som landskampen blev spillet.

Eusebio - "Den sorte panter" fra Mozambique - spillede fire gange i Københavns Idrætspark. To gange kom han med Benfica - dels mod Stævnet i 1962, hvor Benfica var dobbelte Europa Cup-vindere, og dels mod KB i 1969 i Europa Cup for Mesterhold. 

Desuden spillede Eusebio i 1964 på et udvalgt Europa-hold, da DBU fejrede 75-års jubilæum, og i efteråret 1970 kom han med Portugals landshold og tilføjede Danmark endnu et nederlag i en historisk dårlig landskampperiode.

Eusebio var allerede i Danmark med Portugals landshold i 1966, da Esbjerg for første gang lagde rammer til en landskamp. Han var også med i den historiske landskamp i Lissabon i 1971, hvor DBU for første gang tillod udlandsprofessionelle på landsholdet. Her havde Eusebio dog for længst forudsagt en portugisisk sejr på mindst tre mål...

Podcasten udkommer på dagen, hvor Eusebio ville være fyldt 80 år, den 22. januar 2022.

Pelé spillede kun én eneste kamp i Københavns Idrætspark, men hvilken kamp! 

Opgøret den 10. maj 1960 mellem de brasilianske verdensmestre og det danske landshold - formelt set et kombineret hold fra Stævnet og Alliancen - regnes blandt de allerstørste i Idrætsparkens historie. Det var helt sikkert også den bedst besøgte fodboldkamp nogensinde i Danmark med 52.000 tilskuere – mindst! 

Mange anslår, at der var op mod 55.000, og de fik en helt forrygende kamp, hvor danskerne to gange var foran, men endte med at tabe 3-4.

I podcasten fortæller Torkil Fosdal også om sit eget forhold til Pelé - og med lidt over 50 års forsinkelse siger han undskyld til drengene fra nabogården på Østerbro, fordi han engang røg et eftertragtet Pelé-klistermærke for næsen af dem...

Ved nytåret i 1939 blev der spillet to velgørenhedskampe i en snedækket Københavns Idrætspark som led i en landsdækkende Finlandsindsamling til støtte for vores nordiske broderfolk, som en måned før var blevet invaderet af Sovjetunionen i det, der siden blev kaldt Vinterkrigen.

I podcasten får du også et andet eksempel på, hvordan researchen til Torkil Fosdals bog om Københavns Idrætsparks historie kunne føre ham vidt omkring og åbne for nye indsigter. For eksempel om den uhyggeligt store tuberkulose-dødelighed på Grønland i begyndelsen af 50’erne, hvilket viste sig at være forklaringen på et five-a-side-stævne i Idrætsparken 2. juledag i 1952, som oven i købet også endte på tipskuponen.

(Ny version af episoden er udsendt 1. januar pga lydudfald i den første version)

Julemåneden var ikke den travleste i Københavns Idrætsparks historie, og kun én gang har Danmark spillet hjemmelandskamp i julemåneden. Den var til gengæld uhyre vigtig, for hvis Danmark kunne besejre Luxembourg i december 1963, ville man være blandt de kun fire hold i Nations Cup-slutrunden.

Gennem ca. 40 år var Stævnets Five-a-Side-stævner derimod en fast tradition i Idrætsparken, hvor der hvert år blev indsamlet mange penge til velgørende juleformål. Og af og til eksperimenteret med spøjse turneringsregler!

Ferenc Puskas - den galopperende major fra Ungarn - besøgte Københavns Idrætspark første gang med Honved Budapest i 1954, blot 40 dage efter at han havde været med til at smide en 2-0-føring til Vesttyskland i VM-finalen i Bern. Puskas kom til København igen med det stjernespækkede ungarske landshold i 1955 og tilføjede Danmark det største hjemmebanenederlag nogensinde - og efter nogle turbulente år kom han tilbage i 1960 og henrykkede det københavnske fodboldpublikum sammen med Real Madrids fantastiske, femdobbelte Europa Cup-vindere.

Stort set alle verdens bedste fodboldspillere nåede at spille i Københavns Idrætspark, og i denne og kommende podcast fortæller Torkil Fosdal, forfatter til bogen "Hvis tribunerne kunne tale", om nogle af dem med særligt fokus på deres optrædender i Idrætsparken.

Denne gang om Lev Yashin, den mangeårige målmand for Dynamo Moskva og det sovjetiske landshold, som mange dengang anså for verdens bedste målmand.

Den 20. oktober 1971 blev den første og hidtil eneste kvindelandskamp spillet i Københavns Idrætspark, da Danmarks dobbelte verdensmestre slog Italien 2-0.

På 50-års dagen for kampen, fortæller Torkil Fosdal historien om de få gange, kvinderne fik lov til at spille i Idrætsparken fra 1960-71: tre forkampe for herrehold og så denne uofficielle landskamp, hvor kvindelandsholdet ikke uden en del besvær fik lov til at spille i Nationalarenaen.

Podcasten uddyber fortællinger i bogen om Idrætsparkens historie, "Hvis tribunerne kunne tale"  - læs mere på ansats.dk.

Stort set alle verdens bedste fodboldspillere nåede at spille i Københavns Idrætspark, og i denne og kommende podcast fortæller Torkil Fosdal, forfatter til bogen "Hvis tribunerne kunne tale", om nogle af dem med særligt fokus på deres optrædender i Idrætsparken.

Stanley Matthews spillede sin første kamp i Københavns Idrætspark i maj 1935, da han som 20-årig var med i tre Stævnekampe for Stoke City. 30 år senere stod han der igen, da Stævnet markerede 20-året for befrielsen med en ny Stævnekamp mod Stoke City den 5. maj 1965.

Gennem mere end et kvart århundrede optrådte Matthews i alt ti gange i Idrætsparken, og blandt andet deltog han sammen med Blackpool i to af de bedst besøgte klubkampe nogensinde i Idrætsparken. I en alder af 42 år spillede han også sin sidste landskamp for England netop i Idrætsparken.

Københavns Idrætspark oplevede 80 somre i sin levetid fra 1911 til 1990, og de fleste somre blev brugt på at reparere banen så godt som muligt efter forårssæsonen, så græsset var klar til efterårssæsonen. Men et strejftog gennem Idrætsparkens somre viser også, at det hele ikke kun handlede om fodbold. I denne podcast skal vi blandt andet også til skoleidrætsstævne, til VM i bueskydning, til kongres med Jehovas Vidner – og til Gasolin-koncert!

I denne F.C. København-podcast med Jes Mortensen fortæller Torkil Fosdal blandt andet om tilblivelsen af "Hvis tribunerne kunne tale", om de væsentligste temaer i bogen og hans egne minder fra Idrætsparken.

"Hvis tribunerne kunne tale" er titlen på en bog om Københavns Idrætsparks historie, som jeg har skrevet, redigeret og udgivet på mit eget forlag. Du kan finde mere information om bogen på www.ansats.dk.

I den første af en række podcast kan du høre hele forordet til bogen, og i kommende episoder uddyber jeg både historier fra bogen og fortæller nogle af de utallige historier, der ikke kom med i bogen. Det gør jeg blandt andet med hjælp fra en række gæster, der har haft en eller anden tilknytning til Idrætsparken.